Hard bundle og Soft bundle abonnementer – hvad er forskellen?

Selv om streamingtjenesterne tilbyder samme produkt, benytter virksomhederne sig af forskellige strategier til at få folk til at tilmelde sig. En af strategierne er at “bundle” produkterne, og det kan man primært gøre på to måder: “hard bundle” og “soft bundle”.

Med denne tilgang kombinerer virksomheder deres tjenester og tilbyder dem til abonnenter som en samlet pakke. Lad os udforske disse to koncepter nærmere ved at tage udgangspunkt i et aktuelt eksempel: Streaming.

Hvad menes der med “hard bundle” og “soft bundle”?

“Soft Bundle” abonnement

En “soft bundle” tilgang indebærer at tilbyde abonnenter mulighed for at vælge og kombinere forskellige tjenester som en samlet pakke til en nedsat pris. “Soft bundle” kan oversættes til “fleksibel kombination” eller “tilpasselig pakke.” Dette skaber en mere fleksibel abonnementsoplevelse, hvor abonnenter kan skræddersy deres pakke ud fra deres individuelle præferencer.

Et fremragende eksempel på “soft bundle” tilgangen ses i Disney bundlen, hvor abonnenter har mulighed for at vælge pakker, der inkluderer Disney+, Hulu og ESPN+ til en reduceret pris. Dette tilbud giver abonnenterne en mere personlig oplevelse og værdi for pengene.

“Hard Bundle” abonnement

“Hard bundle” forener separate streamingtjenesters biblioteker i en enkelt grænseflade. “Hard bundle” kan oversættes til dansk som “fast kombination” eller “fast pakke”. Dette kan være en mere omkostningseffektiv måde for virksomhederne at reducere driftsomkostningerne og forenkle tjenesterne på.

Warner Bros. Discovery og Paramount er eksempler på virksomheder, der har implementeret “hard bundle” tilgangen. Warner Bros. Discovery integrerede HBO og Discovery-indhold for at skabe Max, mens Paramount forenede Paramount+ og Showtime for at tilbyde en mere strømlinet tjeneste.

Kombination af “hard” og “soft” bundle

Man kan også bruge en kombination af de to bundles i sin abonnementstjeneste, og det gør Viaplay. De tilbyder en form for “hard bundle” ved at kombinere flere separate tjenester, såsom streaming af film og tv-serier, sport og børneindhold, i deres grundlæggende abonnement. Dette giver abonnenterne en bred vifte af indhold under én samlet pris, hvilket kan være mere bekvemt og omkostningseffektivt for dem.

Samtidig tilbyder Viaplay også en “soft bundle” tilgang gennem deres abonnementstjenester. Abonnenter vælge at tilføje premiumindhold som Viaplay Film & Serier eller Viaplay Sport til deres grundlæggende abonnement. Dette giver abonnenterne mulighed for at tilpasse deres abonnement efter deres interesser og præferencer.

På denne måde tilbyder Viaplay en alsidig abonnementsoplevelse til deres brugere. Ved at udnytte begge typer bundles, appellerer de til forskellige segmenter af publikum, der søger forskellige niveauer af indhold og tilpasning.

Hvilken “bundle” er den mest succesfulde?

Den “soft bundle” tilgang, som Disney benytter sig af, er enkel og appellerer til abonnenter, der ønsker at tilpasse deres abonnement efter egne præferencer. Disney har med sin “Trio Bundle” oplevet en næsten 20% stigning i antallet af abonnenter år for år, hvilket viser, at denne tilgang er populær og succesfuld. I regnskabet for det seneste kvartal har Disney+ dog oplevet et fald globalt set på 7,4% svarende til 11,7 mio. abonnenter.

Sammenholder man dette med omkostningerne ved drift af SVOD-platforme og ændrede investeringsholdninger, fører det til en stigende interesse for “hard bundles”. Ved at kombinere tjenester kan streamingvirksomheder spare betydelige omkostninger og samtidig tilbyde en mere enkel brugeroplevelse.

Viaplays tilgang har vist sig ikke at være succesfuld. Det skyldes ikke udelukkende valget af at kombinere både “soft” og “hard bundles”, men det er bestemt medvirkende til det. Kombinationen betyder nemlig, at Viaplays priser er nogle af de højeste på området.

Er “hard bundles” fremtiden?

Konsekvensen af denne udvikling er en komprimering af SVOD-markedet (“Subscription Video On Demand”), hvor “hard bundles” ser ud til at dominere fremtiden. Som reaktion herpå forventer Disney at udforske en “hard bundle” tilgang, der kombinerer Disney+ og Hulu. Denne strategi følger de nuværende tendenser inden for SVOD-markedet, hvor større underholdningstjenester søger at minimere brugerens bevægelser mellem apps for at øge tiden brugt på den enkelte tjeneste.

Både “hard bundle” og “soft bundle” tilgange er reaktioner på forbrugernes behov og markedets udvikling. Selv om “soft bundles” fokuserer på skræddersyede oplevelser, som lige nu trender inden for abonnementsverdenen, er “hard bundles” mere rettet mod effektivitet og omkostningsreduktioner. Fordi konkurrencen på streamingområdet er benhård, ser det ud til, at SVOD-markedet vil fortsætte med at udvikle sig mod mere komprimerede og fokuserede abonnementsmodeller.

Kilder:
  1. “Understanding the Subscription Bundling Models: Hard vs. Soft Bundling” – Business 2 Community
  2. “The Rise of Subscription Bundling Models” – Zuora
  3. Variety.com
Foto: Glenn Carsten Peters, Unsplash

Overvejer du at bundle dine abonnementsprodukter?

Vil du vide mere om, hvordan du kan lave forskellige pakkeløsninger i din abonnementsforretning?

Lav de rigtige pakker allerede når du udvikler en abonnementsforretning:

  • 1:1 CREATE
    En vigtig del af dette rådgivnings- og sparringsforløb fra idé til launch er at finde den rigtige måde at præsentere dit produkt overfor dine kunder. Vi hjælper vi dig med at afgøre den bedste abonnementsløsning til at få flest mulige medlemmer.

Er du allerede i gang med en abonnementsforretning og :

  • 1:1 SCALE
    Vi målretter et skræddersyet rådgivnings- og sparringsforløb direkte til din forretning. Selve organiseringen af dine tilbud er blot en af de forhold, der skaber en succesfuld abonnementsforretning.
  • Masterclasses
    Vil du selv arbejde med din abonnementsforretning, har vi helt sikkert en masterclass, der hjælper dig videre. Vores masterclass’ hjælper dig med at optimere og vækste din forretning på ét område af gangen.

Læs også Andreas Dirksens bestsellerbog “Sign UP – sådan skaber du en succesfuld abonnementsforretning”

Kontakt os her for mere info

Skrevet af Mette Fruensgaard

14. august 2023

Måske dette også kunne interessere dig…