})(jQuery);

Dag 7: Udvikling af medlemsfordele ✅

medlemsfordele

Udvikling af medlemsfordele

Yeah – vi er nu kommet så langt i udviklingsprocessen, at vi har et konkret bud, på hvilke medlemsfordele der skal være i vores abonnementsforretning ?

Det vi dybest sælger i en abonnementsforretning eller medlemsklub, er jo ikke medlemskabet i sig selv, men den værdi som medlemskabet giver. Værdien udmønter vi i en række medlemsfordele. Dvs. fordele som man kun får adgang til, hvis man er medlem.

Kriterier for vores medlemsfordele ✅

Der er nogle kriterier, som helst skal være opfyldt ift. vores medlemsfordele for at øge sandsynligheden for, at vi får succes med vores nye kursusforretning med abonnement:

? LØBENDE VÆRDI: Vi ønsker at gøre det attraktivt for medlemmerne at være medlem hos os så lang tid som muligt. Derfor skal vores medlemsfordele give en løbende værdi. Dvs. ikke kun værdi i starten af medlemskabet eller én gang, men så længe medlemskabet løber.

? FÅ FORDELE MED STOR VÆRDI: I modsætning til hvad mange tror, så gælder det ikke om at give så mange medlemsfordele som muligt. For mange fordele gør medlemskabet svært at overskue og udnytte fuldt ud, og giver i sidste ende færre medlemmer. Derfor vil vi i vores kursusforretning blot tilbyde 3 fordele, der hver især har meget stor værdi for medlemmerne.

? ØNSKET ADFÆRD: Vi ved, at hvis vi er bevidste om den medlemsadfærd, vi ønsker, kan vi skrue medlemskabet sammen, så vi langt hen ad vejen får den ønskede adfærd. Den adfærd, som vi ønsker, er at gøre det attraktivt at indmelde sig, løbende at bruge medlemskabet, at købe noget mere fra os og at forblive som medlem i længst mulig tid uden at være bundet til det.

? AKTIVE MEDLEMMER: Vi vil gerne via vores medlemfordele hjælpe vores medlemmer til at blive ved med at bruge medlemskabet. Samt selvfølgelig opleve at få succes med at nå deres mål om at få en succesfuld abonnementsforretning. Derfor skal vores medlemsfordele hjælpe og motivere medlemmet til at blive holdt til ilden, og ikke gå i stå. Passive medlemmer får ingen værdi af medlemskabet og udmelder sig før eller siden. Om ikke andet, så når deres betalingskort udløber!

Vores 2 udviklingsprocesser ?

Vi har i SignUp Academy udviklet to processer frem mod at finde frem til de fordele, som de potentielle kunder finder mest værdifulde. Processerne har vi kørt i mere end 200 virksomheder, og den ene af processerne kræver involvering af en række af virksomhedens faktiske potentielle medlemmer.

Derved øges sandsynligheden for at udvikle noget, som rammer plet mht., hvad “markedet” kan se værdien i. Og det er vigtigt, for ellers risikerer du at lancere noget, som ingen kan se grunden til at købe. På baggrund af outputtet af den første proces kan man via 5 simple trin i den anden proces udvikle en abonnementsforreting.

Medlemsfordele i kursusforretningen ?

Ved hjælp ovennævnte kriterier og vores to udviklingsprocesser er vi kommet frem til følgende 3 medlemsfordele:

1. Adgang til et nyt MasterClass kursus hver måned. Hvert kursus består af:

  • 1 ny MasterClass med 4-6 video-lessons (der også kan høres som podcasts)
  • 1 ny challenge hvor vi konkret udfordrer kursisten til at sætte og nå et mål for sin forretning
  • Adgang til et personligt worksheet (dvs. en online arbejdsbog) til besvarelse af opgaver og reflektioner 
  • Adgang til 2 live spørgetimer om måneden via Zoom, hvor vi svarer på de spørgsmål, der måtte være
  • 1 bonus som varierer for måned til måned, og som skaber en merværdi for kursisten
  • Et kursubevis der genereres automatisk, når kurset er gennemført

På hvert MasterClass kursus bliver kursisten undervist i og arbejder konkret med ét område, der er vigtigt for hans/hendes forretning. Eksempelvis hvordan den rigtige medlemspris fastsættes. Eller hvordan antallet af nye medlemmer boostes. Eller hvordan churn/medlemfrafald minimeres.

2.  Adgang til SignUp Metoden, der forklarer hvert af de 20 trin til skabelse af en succesfuld abonnementsforretning

3. Medlemsrabat på: 

  • MasterClass kurser fra de tidligere måneder
  • StartUp Challenge – 6-ugers forløbet der hjælper nye i gang med at udvikle en abo-forretning
  • Vores 1:1 rådgvning og sparring

Onlinekurser med live hjælp ?

Kombinationen af konkret “how to” undervisning kombineret med muligheden for at stille spørgsmål “live” til os, ved vi fra vores StartUp Challenges fungerer super godt.

Det giver kursisten mulighed for:

  • At tage kurset når det passer bedst ind i en travl hverdag og i hans/hendes eget tempo
  • Mulighed for at se kurset flere gange
  • Adgang til at stille spørgsmål til os et par gange om måneden, hvilket reducerer risikoen for at “gå i stå”.

Samtidig holder den månedlige challenge/udfordring kursisten til ilden og hjælper til at nå et meget håndgribeligt og vigtigt mål, der styrker kursistens forretning.

Med eller uden medlemskab ??

Alle MasterClass kurserne skal både skal kunne købes som enkeltkøb uden medlemskab, eller fås gratis/langt billigere via et medlemskab.

Vi lader det være helt op til kunden, hvad hun/hun ønsker, men skruer det sammen, så det umiddelbart er mest attraktivt at indmelde sig. Målet er jo ikke bare at skabe en stærk forretning, men at skabe en stærk forretning, der er super skalerbar, og der findes ikke nogen bedre forretningsmodel til det end en abonnements-løsning ?

De bedste hilsner fra Mette og Andreas
Piloter på SignUP challenge-teamet

Følg med

Vil du følge med i vores 50 dages challenge ? ? Vi laver opslag 5-6 gange om ugen. Tilmeld dig og få en mail, når der er opdateringer. Du kan se alle opslagene her. Og følge os på LinkedIn via hashtagget #abonnementpå50dage

Ud over disse opdateringer accepterer du alene at modtage nyhedsbrevet om abonnement og tilbud fra SignUp Academy og vores partnere.

Skrevet af Andreas Dirksen

skaber succesfulde abonnements forretninger

27. marts 2022

Måske dette også kunne interessere dig…