Hvorfor er abonnement attraktivt for forbrugere?
Abonnementsindustrien er større, end mange tror, og det er værd at vide, hvorfor abonnement er så attraktivt. Ifølge amerikanske Subscription Trade Association (SUBTA) udgør den globalt omkring 3 trillion dollars. Det er 3000 milliarder danske kroner. Til sammenligning har kun seks lande i verden en større økonomi. De tre største kategorier, der dominerer markedet, er streamingtjenester (som Netflix og Spotify), detailmedlemskaber (som Amazon Prime og i meget mindre skala Coop Plus) og digitale abonnementer (som Masterclass og The New York Times).
Væksten i abonnementsmodellen
Abonnementsmodellen fortsætter med at vokse, og SUBTA forventer en vækst på 50% globalt i 2024. Denne vækst skyldes ikke nødvendigvis, at alle abonnementsvirksomheder sælger 50% mere, men snarere at flere virksomheder begynder at sælge deres produkter og tjenester gennem abonnementer. Det gør de, fordi de har opdaget fordelene ved at have abonnement som et ben i deres forretning.
Hvorfor vælger forbrugerne abonnementer?
Der er flere grunde til, at forbrugere vælger at abonnere på produkter og tjenester. Eksklusivitet, inspiration, mindre kompleksitet og adgang til et fællesskab er nogle af de forskellige fordele, en forbruger falder for. De tre mest almindelige årsager er dog:
- Gratis prøver, der lokker til at abonnere: Mange forbrugere tiltrækkes af gratis prøvetilbud, som giver dem mulighed for at teste produktet eller tjenesten, før de forpligter sig økonomisk.
- Prisen: Abonnementer kan ofte tilbyde økonomiske fordele, såsom rabatter eller lavere priser for længerevarende engagement.
- Bekvemmelighed: Abonnementer gør det nemt for forbrugerne at få adgang til de produkter og tjenester, de har brug for, uden at skulle tænke over gentagne køb.
Bekvemmelighedens betydning
Man må ikke undervurdere værdien af convenience eller bekvemmelighed. Efter at have tegnet et abonnement bliver bekvemmeligheden ofte vigtigere end prisen. Forbrugerne sætter pris på den lethed, der følger med automatiske leverancer og påmindelser. Dette er især tilfældet inden for skønheds- og personlig pleje-sektoren, hvor gennemsnitsordreværdien for abonnementsvirksomheder er steget med 12% år for år. Langt hurtigere end inflationen.
Bundling: en eftertragtet funktion
En trend, som mange forbrugere søger imod, er “bundling”. Her kan de købe og betale for flere abonnementstjenester på én gang med én betaling. Dette kan være en udfordring for brands at organisere, men det kan skabe synergi og strategiske kombinationer af abonnementstjenester. Vi ser allerede eksempler på dette i streamingmarkedet, hvor tjenester som Disney+, Hulu og Max tilbyder kombinerede pakker.
Hvordan når man forskellige aldersgrupper?
Hvis målgruppen er under 45 år, er reklamer på sociale medier den mest effektive måde at nå dem på. For dem over 45 år er traditionelle medier som TV og e-mail stadig meget effektive. Ældre forbrugere er heller ikke immune over for abonnementer. Mange bruger automatisk genopfyldning af receptpligtig medicin og er mere tilbøjelige til at tage deres medicin, når den leveres via abonnement.
Gør det nemt at opsige
En af de mest effektive måder at tiltrække abonnenter på er ved at gøre det nemt for dem at opsige abonnementet. Hvis forbrugerne ved, at det er let at opsige, er de mere tilbøjelige til at abonnere igen i fremtiden. Ifølge Paul Chambers, CEO for SUBTA, er det vigtigt at gøre processen friktionsfri for forbrugerne. Teknologi kan spille en afgørende rolle i at gøre denne oplevelse så enkel som muligt.
Læs artiklen:
Forbrugernes fleksible adfærd
Forbrugerne er mere fleksible end nogensinde i deres abonnementsadfærd. Ifølge en undersøgelse fra SUBTA kender 72% af forbrugerne det nøjagtige antal abonnementer, de er tilmeldt. Dette betyder, at mere end en fjerdedel ikke er opmærksomme på alle deres abonnementer, og når de indser det, er de sandsynligvis kandidater til at opsige.
Det kan man imødegå ved løbende at kommunikere med sin abonnenter. Hvis man hele tiden fortæller dem om værdien af deres medlemskab og skaber de værdifulde relationer, er der en stor chance for, at abonnenterne bliver hængende – også selv om de ikke bruger abonnementet i en periode.
Få hjælp fra SignUp Academy
Hos SignUp Academy hjælper vi virksomheder med at skabe succesfulde abonnementsforretninger, der både tiltrækker og fastholder kunder. Vi tilbyder forløb, der ikke kun fokuserer på at udvikle en robust abonnementsmodel, men også på at forstå, hvad der får forbrugerne til at abonnere. Med vores hjælp kan du sikre, at din abonnementsforretning er bygget på de principper, der virkelig betyder noget for dine kunder: værdi, bekvemmelighed og gennemsigtighed.
Uanset om du er i opstartsfasen eller allerede har en etableret abonnementsforretning, kan vi hjælpe dig med at optimere din tilgang og maksimere din succes. Se vores rådgivningsforløb 1:1 CREATE og 1:1 SCALE eller kontakt os i dag for at finde ud af, hvordan vi kan støtte dig på vejen til at skabe en loyal og tilfreds kundebase.
Kontakt Andreas her for mere info eller ring til ham på +45 31 13 95 80.