Med sin baggrund som cand. comm. fra RUC, samt psykologi og Human Ressource Management på studie-CV ’et har Pernille Sandberg Bech skabt sig en imponerende karriere, kulminerende med udnævnelsen til årets HR-direktør 2016.

Hun har, ikke overraskende, arbejdet solen sort og holdt talløse møder og taget telefonen klokken 3 om natten, fordi folk i Beijing netop var mødt ind. Klassisk hardcore erhvervsstil på kontorbygningens øverste etage. Men hun har også erkendt, at prisen for den livsstil er høj. Og hvad mere er: Det kan gøres anderledes. Og bedre.

I 2019 lancerede Pernille Goodtalks, hvor fokus er på bedre arbejdspladskulturer og på at arbejde uden at overskride egne grænser. Fokus er også på inklusion, personlig udvikling og arbejdsglæde – og på at dele ud af erfaringer og oplevelser.

For Pernille er det vigtigt, at man ikke lader sig rive med af diskursen om, at man skal have travlt for at være vigtig, og at man skal arbejde 100 timer om ugen for at opnå noget som leder eller iværksætter.

Hun deler sine tanker med et stort publikum på LinkedIn, som hun beskriver som sin skriftestol. Her deles både positive og negative følelser, tanker og oplevelser, til gavn og glæde for såvel afsender som modtager.

En række virksomheder nyder godt af Pernilles dygtighed og indsigt, idet hun ved siden af aktiviteterne i Goodtalks også har flere bestyrelsesposter.

DO ✅

Du er jo i den grad blevet klogere på, hvad der skal til for at trives i arbejdslivet – og du har ikke alene indført ændringer i din måde at gøre på, du hjælper også andre. Du må om nogen have et stort DO!

”Vi lever i en perfekthedskultur, men ingen af os er perfekte. I stedet for altid at råbe: WOW, hvor det hele bare kører, vil jeg opfordre alle til at være åbne om, hvem vi er og hvordan vi har det. Hvordan går det, hvad går godt, og hvad går galt, og hvordan får det os til at føle?”

Det lyder som en sund men også sårbar tankegang?

”Ved at åbne op hjælper vi os selv, og vi giver også et rum til andre. Vi kan mødes og være til på en mere menneskelig måde, ved at acceptere sårbarheden og vise, at den findes. Det er udsigtsløst at præsentere sig selv som én, der altid kan klare mosten. Ingen kan altid klare mosten.”

Hvad førte til denne erkendelse – og til at du i så høj grad reagerede på den?

”The moment of truth kom, da jeg stod på scenen i 2016 og modtog prisen som årets HR-direktør. Der stod jeg med et gigantisk sølvfad under armen og følte, at det måtte være en joke. At alle ville begynde at klaske sig på lårene af grin, fordi jeg jo ikke i virkeligheden kunne gøre mig fortjent til sådan en udnævnelse.

Det var fuldstændig vanvittigt at have det sådan under et kæmpe højdepunkt. På vej ned fra podiet tænkte jeg bare: Det holder simpelthen ikke. Der opstod tanken om Goodtalks.”

Jeg har hørt det omtalt som imposter syndrome – det er vist ikke helt ualmindeligt…

”Jeg lavede en gang en undersøgelse i en virksomhed, hvor jeg simpelthen spurgte høj og lav og revl og krat, om de også havde den følelse. 90% svarede ja.”

Gad vide, om de sidste 10% var helt ærlige.

”Det kan man så gisne om. Jeg har en stor kontaktflade via LinkedIn, og her fortæller jeg om både godt og skidt løbende. Vi har lige haft en stor kapitalrejsningsrunde, hvor jeg skulle pitche for investorer. Jeg har aldrig pitchet før, og det gør mig da usikker. Men at fortælle om den usikkerhed hjælper både mig selv og dem, der læser med. Skyld og skam kan ikke leve i mørke, så når jeg åbner for usikkerheden, bliver den mindre.

Har du fået nedkæmpet syndromet hos dig selv?

”Ja! Jeg er vildt glad for de investorer, vi har fået med. Men jeg føler samtidig, at vores tilbud til dem er godt. De er heldige at være med om bord.”

Pernilles Do: Tag skjoldet af, vær åben, vis hvem du er, og hvordan du har det!

DON’T ❌

Jeg forestiller mig, at du har akkumuleret masser af viden om både gode og dårlige handlemuligheder i din karriere.

”Jo, i min tid i Falck var jeg med til at lave en start-up inde i virksomheden. Den vækstede fra 4 til 400 mennesker på 4 år. Så arbejder man rigtig meget.”

Det tror jeg på – hvad betød det for dig?

”Et godt eksempel var dengang, jeg netop har været med til at lancere USA og Indien og Kina. Jeg skal så til forældremøde i min datters klasse. Jeg ankommer til skolen, smider min store fede firmabil på parkeringspladsen og løber afsted i de tårnhøje stiletter på vej ind til klasseværelset med Beijing i røret.

Så løber det mig koldt ned ad ryggen: Jeg bliver klar over, at jeg ikke aner, hvor lokalet befinder sig. Jeg må ringe til barnets far og skrige ham ind i øret: ”Where the fuck is her classroom?”

Det lyder næsten som en scene fra en film.

”Jeg havde været i det lokale før, men jeg havde åbenbart været temmelig fraværende. Efter mødet, da jeg var tilbage i bilen, begyndte jeg at ryste over det hele: ”What the actual fuck – er det sådan jeg skal leve – er det meningen, at man skal leve sådan??””

Handlede du på det?

”Jeg besluttede på stedet at skære 20-30 timer af min sindssyge arbejdsuge. Til min store forbløffelse kunne jeg konstatere, at der faktisk ikke var nogen, der opdagede det. Efter et stykke tid tænkte jeg: Gad vide hvad der sker, hvis jeg skærer ti timer mere? Hvad mon der sker, hvis jeg ”kun” arbejder godt og vel det antal timer, jeg er ansat til?

Og ved du hvad? Jeg steg fortsat i graderne. Og jeg gjorde den vilde opdagelse, at jeg var et bedre menneske, leder, kæreste, medarbejder – det hele – fordi jeg holdt op med at knokle i døgndrift”

Nu er du så iværksætter…

” De første to år som selvstændig hvor jeg lavede det hele selv, var der selvfølgelig travlhed, ingen tvivl om det. Men erkendelsen holder stadig. Jeg har indført to ting i mit arbejdsliv: My Monday – mandagen er til self-love – gåture, meditation, Netflix under dynen. Jeg mærker efter, hvad jeg har brug for, og giver mig selv det. Den anden ting er Free Friday – kort fortalt: Nul møder om fredagen.”

Pernilles Don’t: Lad være med at arbejde for meget!