Produktions-weekend: Den første Abonnements Challenge er snart færdig!
Efter en uge i skønne Rom ?? er vi i nu hjemme igen, og i fuld gang med at producere den første Abonnements Challenge – den om at få mange flere medlemmer NU!
Det er en Abonnements Challenge, som ALLE, der ønsker at få en succesfuld abonnementsforretning, vil få stor værdi af at gennemføre. Hvem vil ikke gerne have mange flere medlemmer NU?
Produktionen af vores Challenges ?
I praksis producerer vi hver enkelt Abonnements Challenge via følgende 10-trins proces:
- EMNE. Overskriften for challengen besluttes. Denne gang skete det bla. ved at holde en afstemning på LinkedIn, hvor vi efterspurgte feedback på, hvilken af fire mulige challenges, som brugerne umiddelbart så den største værdi i.
- MANUSKRIPT. Der udarbejdes et manuskript på MasterClass’en i Challengen. Primært baseret på al den viden og know how, som vi har oparbejdet om abonnementsforretinger de seneste 12 år. Sekundært via anden viden som vi løbende bliver inspireret af, eksempelvis fra amerikanske kilder.
- ARBEJDSBOG. Det defineres, hvordan den tilhørende arbejdsbog skal bygges op i form af opgaver og spørgsmål. Formålet er at hjælpe brugeren til at konvertere den tilegnede viden fra MasterClass’en til optimeringer i sin egen abonnementsforretning.
- MISSION. Det besluttes, hvilken 30-dages challenge brugeren skal udfordres på. Det skal være en udfordring, der i betydelig grad kan flytte forretningen i en positiv retning og lære brugeren at eksekvere på den viden, som den aktuelle Abonnements Challenge giver.
- SLIDES. Powerpoint-præsentationen til MasterClass’en udarbejdes. Det sidder Mette pt. med, jvf. billedet til dette blogindlæg. Vi ønsker at give stor værdi i hver enkelt Challenge og høj kvalitet hele vejen i alt vores materiale. Hver enkelt Abonnements Challenge skal nemlig også kunne sælges om 2-3 år, så den tid vi bruger, er en investering i vores fremtidige forretning.
MasterClass’en produceres ?
- INDSPILNING. Derefter skal hver Challenge indspilles med speak og slides i vores nye lækre streamingstudie, som er indkøbt til netop dette formål. Det bliver primært Mette, der står for den del. Hun har i forvejen stor erfaring med at indspille undervisnings-materiale og får super god feedback på det.
- REDIGERING. Efter indspilningen skal den rå optagelse klippes og redigeres, så resultatet i form af en 30-minutters video bliver i top ?
- TEKSTNING. Efter redigeringen sendes optagelsen til et firma, der sætter undertekster på videoen på de sprog, vi ønsker: Dansk, Engelsk, Norsk, Svensk, Tysk osv. Vores mål er jo at få en skalerbar og international forretning!
- UPLOAD. MasterClass’en er nu færdig, og den færdige Abonnements Challenge kan uploades. Dels til Simplero-platformen hvor den kan tilgås af køberne. Dels til vores hjemmeside, så Challengen enten kan købes, eller tilgås via medlemskab af SignUp Club.
- LIVE Q&A. Toppen af kransekagen er, at vi beslutter datoer og tidspunkter for de 2 live Q&A sessions, der hører til denne måneds challenges.
Flere produktionsdage fremadrettet ?
Fremadrettet er det planen, at vi afsætter 2-3 dage om måneden til at producere de kommende Abonnements Challenges. Det er en meget mere effektiv proces, når vi arbejder koncentreret og fokuseret med hver enkelt Challenge, i stedet for at sprede produktionen ud på en lang periode.
Her og nu tager processen en del flere dage. Dels fordi det er første gang, og der er en masse generelle ting, vi skal tage stilling til og udvikle. F.eks. formatet for vores MasterClass, skabelonen til Powerpoint-præsentationen og præsentationen på websiden. Dels fordi vi denne gang skal producere en ekstra challenges: PRISSÆTNING – sæt den rigtige pris i din abonnementsforretning.
Vi har jo besluttet, at alle dem, der indmelder sig i vores SignUp Club indenfor den første måned, får dobbelt op på challenges.
Målet med vores Challenges ?
Vi er sikre på, at vi med disse Challenges vil kunne hjælpe mange flere med at skabe en succesfuld abonnementsforretning / medlemsklub. Disses Challenges kan ikke erstatte vores populære 1:1 sparringsforløb, men være en rigtig god hjælp for dem, der ikke kommer med på et af disse 1:1 forløb.
For vores eget vedkommende ser vi vores Challenges og vores SignUp Club som to af de forretningsben, der vil booste vores indtægter ? samtidig med, at vi kan skrue ned for vores arbejdstid. Allerede i dag kan vi drive vores forretning hvor som helst i verdenen – det er SUPER fedt ??
Måske er det også DIT mål med din abonnementsforretning?
Hav en fantastisk dag ?
De bedste hilsner fra Mette og Andreas
Piloter på SignUP challenge-teamet
Følg med
Vil du følge med i vores 50 dages challenge ? ? Vi laver opslag 5-6 gange om ugen. Tilmeld dig og få en mail, når der er opdateringer. Du kan se alle opslagene her. Og følge os på LinkedIn via hashtagget #abonnementpå50dage samt er du velkommen til at connecte med mig på LinkedIn.
Ud over disse opdateringer accepterer du alene at modtage nyhedsbrevet om abonnement og tilbud fra SignUp Academy og vores partnere.