Abonnement udmelding. Hvis dine medlemmer søger på dette, er der noget galt i din abonnementsforretning. Det skal nemlig være så nemt at finde, at en søgning ikke burde relevant!
Du vil måske tænke, at jeg har fået en hjerneblødning, når jeg skriver “gør udmelding nemt for dine medlemmer”, for det handler vel om at holde længst muligt på medlemmerne?
Ja, det er rigtigt, men jeg kan ikke anbefale at øge fastholdelsesgraden på den måde!
Ved at gøre det svært og tidskrævende for dine medlemmer at udmelde sig, mister du muligheden for at vinde dem tilbage på et senere tidspunkt, og det er skidt for din abonnementsforretning.
Abonnement udmelding: Sig pænt på gensyn
Du skal som udgangspunkt se enhver udmeldelse som et muligt ”på gensyn”. Og det gør du ikke, ved at gøre det svært for medlemmerne at udmelde sig. Måske har de blot brug for en pause i deres medlemskab, og har lyst til at komme tilbage på et senere tidspunkt.
Den mulighed for at genvinde dem via en win back strategi, ødelægger du, hvis du skaber en følelse af irritation hos dem, fordi det er besværligt at udmelde sig, eller det tager tid at finde ud af, hvordan man udmelder sig. Hvis du tager pænt afsked med dine medlemmer, ligger der en masse guld gemt i bunken af tidligere medlemmer. Det er nemlig som udgangspunkt langt billigere at genaktivere et tidligere medlem, end det er at skaffe et helt nyt medlem, med den salgs- og marketingindsats det kræver.
Hvis du ikke gør det nemt at udmelde sig, risikerer du samtidig, at de tidligere medlemmer taler dårligt om din forretning og måske endda giver dig en dårlig anmeldelse på Trustpilot. Der skal mange gode anmeldelser og omtaler til at opveje én dårlig, så det kan hurtigt koste dig omsætning og et tvivlsomt omdømme.
Så gør det tydeligt for medlemmerne hvordan de udmelder sig, og giv mulighed for at udmeldelsen nemt kan ske online, så de ikke skal bruge tid på at kontakte din kundeservice. Gør udmelding nemt!
Spørg om årsagen til udmeldelsen
Dog er det super vigtigt, at du i forbindelse med udmeldelsen ALTID får oplyst årsagen. Gør det til en del af din udmeldelsesproces, så det ikke er muligt at trykke på “meld ud” knappen, før medlemmet har oplyst hvorfor han/hun ønsker at udmelde sig.
Det er vigtigt at få oplyst årsagen. Dels fordi det er super vigtig feedback for dig i forhold til, om der er noget i din business der halter eller med fordel kan forbedres. Dels fordi, at hvis ikke du kender årsagen til udmeldelsen, kan du ikke vide hvordan du i din win back strategi skal prøve at vinde medlemmet tilbage.
Hvis årsagen til udmeldelsen fx skyldes at medlemmet er flyttet til udlandet, duer det ikke at give et godt tilbud for at vinde medlemmet tilbage – det er ikke tilbuddet det er galt med. Hvis årsagen fx er utilfredshed med prisen, kan tilbud om at få 3 måneder medlemskab til halv pris derimod godt være en god idé.
Du er nødt til at vide årsagen til udmeldelse, for at vinde flest mulige medlemmer tilbage og derved markant styrke din abonnementsforretning. Det er den intelligente måde at styre abonnement udmelding på, jvf. min bestsellerbog Sign Up.
Høst alle de lavthængende frugter
Hvis du også ønsker at udvikle, optimere eller skalere en succesfuld abonnementsforretning, kan vi i SignUp Academy hjælpe på flere måder.
For dig der ønsker at udvikle en abonnementsforretning:
- 1:1 CREATE
Et rådgivnings- og sparringsforløb der er målrettet din forretning. som både hjælper dig med at udvikle en abonnementsforretning fra idé til launch, og som hjælper dig med at få og fastholde flest mulige medlemmer - StartUp Challenge forløb
Vores populære 6-ugers forløb. For dig der vil i gang med en abonnements-forretning, og som har et lille budget.
For dig der allerede er i gang med en abonnementsforretning, og ønsker at optimere, videreudvikle og skalere den:
- 1:1 SCALE
Et skræddersyet rådgivnings- og sparringsforløb der er målrettet din forretning. som hjælper dig til at nå dine mål og løfte din forretning til next level - Challenges
Vi hjælper dig med optimere og vækste din forretning på ét område af gangen via video lessons, månedlige live sessions, din personlige online arbejdsbog og en 30-dages mission.
Læs også Andreas Dirksens bestsellerbog “Sign UP – sådan skaber du en succesfuld abonnementsforreting”