Hvordan eksterne samarbejder kan styrke abonnements­forretninger

Ved at udnytte synergien mellem forskellige virksomheder kan abonnementsforretninger nå ud til nye markeder, udvide deres tilbud og skabe en mere værdifuld oplevelse for deres abonnenter. Et eksempel på dette fra USA er to vidt forskellige typer abonnementsforretning, der satser på eksternt samarbejde.

Washington Post er en anerkendt amerikansk avis med en lang historie og et solidt journalistisk ry. Verizon er en amerikansk telekommunikations­virksomhed, der er en af verdens største leverandører af trådløse kommunikationstjenester. Dette partnerskab mellem en førende avis og en markedsledende telekommunikations­virksomhed har vist sig at være en givtig strategi, der styrker abonnementsforretninger på begge sider.

Hvorfor er samarbejde en god idé?

Podcasts- og lydbogsplatformen Podimo har for længst opdaget synergien i et samarbejde. De har etableret samarbejde med medievirksomheden Bauer Media om reklamer i deres podcasts. Ledelsen i Podimo har desuden fortalt, at man arbejder på at sikre flere partnerskaber på både distributions- og indholdsudviklingssiden.

Ved at samarbejde med eksterne partnere får abonnementsforretninger adgang til en bredere kundebase og øget synlighed via samarbejdspartnerens markedsføringskanaler. I samarbejdet mellem Washington Post og Verizon får Washington Post mulighed for at nå ud til Verizon-kunder via telekommunikationsselskabets Plus-Play-markedsplads. Dette øger synligheden og tilgængeligheden af avisens indhold, og Verizon får et tilbud, der er med til at øge fastholdelsen af deres kunder. Samlet set styrker samarbejdet abonnementsforretningerne for begge parter.

Desuden giver samarbejdet mulighed for en bredere eksponering af avisens indhold. Ved at tilbyde en tre-måneders gratis prøveperiode på Washington Posts online- og digitale udgaver til Verizon-kunder, der tilmelder sig gennem Plus-Play, får avisen mulighed for at nå ud til et større antal potentielle læsere. Dette øger synligheden for Washington Post og tiltrækker nye abonnenter, der ønsker at få adgang til kvalitetsjournalistik.

Gensidig ekspertise

Integrationen af Washington Posts indhold i Verizons digitale platforme skaber desuden en mere bekvem og tilfredsstillende læseoplevelse for abonnenterne. Verizon Plus-Play er tilgængelig på Verizons trådløse telefon- og fastnet. Dermed får Verizon-kunder nem adgang til Washington Posts indhold via deres mobiltelefoner, tablets eller computere. Denne lettilgængelige integration styrker kundeloyaliteten og øger chancerne for fornyede abonnementer.

Ved at samarbejde med en ekstern partner kan abonnementsforretningen drage fordel af partnerens ekspertise og ressourcer. Dette kan omfatte alt fra teknologisk ekspertise til distribution, kundesupport eller indholdsproduktion. Partneren kan bidrage med værdifuld knowhow og erfaring, der kan hjælpe abonnementsforretningen med at forbedre deres tilbud og levere bedre kundeoplevelser. Partnerskabet mellem Washington Post og Verizon åbner netop for muligheden for at udforske innovative abonnementsmodeller.

Samarbejder kan medvirke til større loyalitet

Et samarbejde med en ekstern partner kan desuden give abonnementsforretningen mulighed for at differentiere sig fra konkurrenterne og tilbyde ekstra merværdi til deres abonnenter. For eksempel kan de tilbyde eksklusive rabatter, adgang til premiumindhold eller særlige fordele, som kun er tilgængelige gennem samarbejdspartneren. Dette kan gøre abonnementet endnu mere attraktivt og skabe større loyalitet blandt kunderne. Det er netop hvad Verizon gør i samarbejdet med Washington Post.

Detaljerne om eventuelle langsigtede omkostningsbesparelser eller andre fordele for kunderne, der køber et abonnement gennem Plus-Play, er endnu ikke blevet offentliggjort. Men hvis der følger fordele med købet af et abonnement gennem Plus-Play, kan det hjælpe med at generere ny interesse for Washington Post og skabe en win-win-situation for både avisen og Verizon.

Win win samarbejder vinder frem

Samarbejdet mellem Washington Post og Verizon er et eksempel på, hvordan medievirksomheder og telekommunikationsgiganter kan styrke hinandens abonnementsforretninger. Dette samarbejde er en rigtig god ide, da det kombinerer Washington Posts stærke journalistik med Verizons massive distributionsplatform og kundebase. 

Men andre brancher kan sagtens have stor gavn det samme. Det kan nemlig sagtens overføres til andre typer abonnement og abonnementsforretninger. Fokus skal være på:

  • øget synlighed,
  • forbedret kundeoplevelse
  • adgang til en bredere kundebase
  • tilbud/rabat, der er med til at øge fastholdelsen af deres kunder
  • bredere eksponering af indhold
  • mulighed for at nå ud til et større antal potentielle kunder
  • øget eller nemmere tilgængelighed 

Har man ovenstående punkter in mente, når man laver samarbejdet med andre virksomheder, får man en enestående mulighed for at differentiere sig fra konkurrenterne og tilbyde ekstra merværdi til sine abonnenter. Dermed bliver ens abonnement mere attraktivt og skaber større loyalitet.

Foto: Shutterstock

Vil du have gavn af samarbejde i din abonnementsforretning ?

Det er ikke alle, der har gavn af samarbejde. I SignUp Academy ser vi dog altid på, hvilken værdi virksomheden giver til sine  medlemmer, og hvordan denne værdi kan optimeres. Og det kan fx. være via et eksternt samarbejde.

Vi hjælper dig med at udvikle en abonnementsforretning:

  • 1:1 CREATE
    Helt fra starten i et 1:1 CREATE rådgivnings- og sparringsforløb kan vi se på, om det giver mening med et samarbejde. Forløbet er nemlig skræddersyet, så du kan udvikle en abonnementsforretning fra idé til launch med fokus på det, der fungerer godt for dig og din forretning. 

Er du allerede i gang med en abonnementsforretning?

Eksterne samarbejder kan være en del af et 1:1 SCALE-forløb, eller vi kan have fokus på det, når vi gennemgår din abonnementsforretning fra A til Z i et Business Review. 

  • 1:1 SCALE
    I et skræddersyet rådgivnings- og sparringsforløb, hvor vi fokuserer på fastholdelse, hjælper vi dig til at finde de rette tiltag i din abonnementsforretning.
  • Business Review
    I et business review gennemgår vi din abonnementsforretning og kommer med en prioriteret liste over relevante tiltag, du med fordel kan implementere.

Læs også Andreas Dirksens bestsellerbog “Sign UP – sådan skaber du en succesfuld abonnementsforretning”

Kontakt os her for mere info

Skrevet af Mette Fruensgaard

4: Fastholdelse‏‎ ‏‏‎ ‎‏‏‎‎‏‏‎ ‎|‏‏‎ ‏‏‎ ‎‏‏‎ ‎‏‏‎Artikler om abonnementsforretninger og medlemsklubber‏‎ ‏‏‎ ‎‏‏‎‎‏‏‎ ‎|‏‏‎ ‏‏‎ ‎‏‏‎ ‎‏‏‎Indsigt og Analyser

1. september 2023

Måske dette også kunne interessere dig…