Amazon – den globale gigant

Selv om Amazon i Europa stadig har store udfordringer, er Amazon uden tvivl en af verdens mest magtfulde e-handelsvirksomheder og en teknologisk gigant. Mens de ser mod nye markeder, har de opretholdt deres position som den dominerende kraft i USA, hvor det meste af deres overskud og omsætning kommer fra. På det europæiske marked har Amazon dog endnu ikke haft held med at skabe en forretning, der tjener penge, ifølge deres regnskaber.

Fra USA til resten af verden

Amazon begyndte at udvide sin forretning ud over USA’s grænser i 1998, da virksomheden åbnede et lager i Storbritannien. Siden har Amazon udvidet sin forretning til mere end 20 lande, herunder Tyskland, Frankrig, Japan, Kina og Indien. I 2020 kom Amazon til Sverige, men det er begrænset, hvor meget af e-handelsmarkedet for fysiske produkter i Sverige, Amazon har sat sig på. Et lignende billede tegner sig på andre internationale markeder, som Amazon har kastet sig ud i.

Udfordringerne for Amazon i Europa og på resten af de internationale markeder skyldes en række faktorer. Konkurrence fra lokale virksomheder, kulturelle forskelle og regulatoriske barrierer er nogle af de benspænd, Amazon har mødt på vejen. Amazon har dog været i stand til at opnå betydelig vækst på nogle internationale markeder, herunder Tyskland, Japan og Storbritannien. Virksomheden er også i gang med at udvide sin forretning til nye markeder, såsom Indien og Kina.

Udfordringer internationalt

Det er sandsynligt, at Amazon vil fortsætte med at vokse på de internationale markeder i de kommende år, selv om de præsterede et underskud på hele 7,6 milliarder dollars på den internationale del af forretningen i 2021. Virksomheden har en stærk finansiel position, og den har en række fordele, såsom et globalt logistiknetværk og en stor kundebase. Det er dog stadig ikke selvskrevet, at virksomheden vil være i stand til at opnå samme succes som i USA.

Nogle af de udfordringer, som Amazon i Europa står over for er primært konkurrence fra lokale virksomheder og kulturelle forskelle. Det samme er tilfældet på de øvrige internationale markeder. Amazon står over for hård konkurrence fra lokale virksomheder, der har en bedre forståelse af de lokale markeder og kulturer. Disse kulturelle forskelle skal overvindes, men det kan være en udfordring, hvis Amazon skal tilpasse sine produkter og tjenester til de lokale behov og ønsker. Amazon møder også regulatoriske barrierer, når den udvider sin forretning til nye markeder.

Amazon i Nordamerika

Amazon har opnået enorm succes i Nordamerika og er fortsat den ledende e-handelsplatform i USA og Canada. Med deres hurtige og pålidelige leveringstjenester, herunder Prime-medlemskabet, har de integreret sig som en uundværlig del af mange nordamerikaneres liv. Deres nordamerikanske afdeling har været ekstremt profitabel og præsterede et overskud på imponerende 44,3 milliarder dollars i 2021.

Amazon har også spredt sine aktiviteter ved at udvide til streaming med Amazon Prime Video og cloud computing med Amazon Web Services (AWS), hvilket har styrket deres position som en førende teknologivirksomhed i regionen. I 2021 stod Amazon ifølge Euromonitor for hele 41 procent af det samlede e-handelsmarked for fysiske produkter i USA, hvilket også er det marked med den største andel.

Amazon i Europa

Selvom Amazon har en stærk tilstedeværelse i Europa, har det vist sig udfordrende at generere overskud på det europæiske marked. Det europæiske marked har været mere konkurrencepræget end Nordamerika på grund af lokale konkurrenter og forskelle i forbrugervaner. Amazon har dog tilpasset sig ved at tilbyde lokale websteder, kundeservice på flere sprog og hurtig levering. De har også indgået partnerskaber med lokale forhandlere for at udvide deres sortiment og nå ud til flere kunder.

I Europa har Amazon hentet betydelige markedsandele i lande som Tyskland, Storbritannien, Frankrig, Spanien og Italien, hvor de har etableret sig som en stærk aktør inden for e-handel. Dog har de ikke formået at dominere det italienske marked, hvor eBay er den største spiller.

Selvom Amazon ikke har haft økonomisk succes på europæisk grund, er der stadig en markant procentvis stigning i omsætningen på det internationale marked, hvilket indikerer, at europæiske forbrugere og virksomheder har taget markedspladsen til sig.

Amazon i Norden

Amazon åbnede sin svenske platform, Amazon.se, i oktober 2020 og har siden tilbudt gratis levering ved ordrer over 229 svenske kroner. De har også introduceret Amazon Prime til svenske kunder, hvilket giver dem adgang til gratis levering samt andre fordele i loyalitetsprogrammet for 59 SEK om måneden. På trods af disse tiltag har Amazon endnu ikke formået at erobre en betydelig markedsandel på det nordiske marked.

Konkurrencen er hård, og lokale spillere som bol.com i Holland, CDON.com i Sverige og allegro.pl i Polen har allerede godt fodfæste hos kunderne. Det skal dog med, at Amazon først begyndte at etablere sig på disse markeder for få år siden, hvorimod de allerede indtog Tyskland og Storbritannien i slutningen af 1990’erne.

I Danmark har der været stor nervøsitet over, om åbningen i Sverige også ville betyde, at Amazon kom til Danmark. Det er der intet der tyder på – endnu. Men Jacob Kjeldsen, branchedirektør i DI Handel, udtaler: ”Virksomhederne i Amazon-landene kan dog ikke hvile på laurbærrene, fordi når Amazon vælger at satse på et marked, så lægger de en langsigtet strategi og investerer. Det kan godt være, at Amazons indtog i Sverige ikke umiddelbart virker prangende, men Amazon har store muskler og penge nok på kistebunden til at lade tiden arbejde for sig”.

”Som erhvervsliv i Danmark skal vi ikke tro, at den hellige grav er velforvaret. Vi skal i den grad ruste os til en hård konkurrence på et område, hvor de traditionelle handelsmønstre er i opbrud”.

Amazon i Asien

I Asien har Amazon stået over for en intens konkurrence fra lokale e-handelskæmper som Alibaba i Kina og Flipkart i Indien. Selvom Amazon har haft en tilstedeværelse i Asien i mange år, har de været nødt til at foretage strategiske justeringer for at konkurrere effektivt. De har investeret massivt i logistikinfrastruktur og har også udvidet deres sortiment for at imødekomme lokale kunders præferencer. Samtidig har de udnyttet den voksende popularitet af e-handel i regionen til at øge deres markedsandel. Selvom udfordringerne er blevet betragtelige, har Amazon langsomt og sikkert udbygget sin indflydelse i Asien.

Amazon i Mellemøsten og Afrika

Amazon skabte sig en solid platform i Mellemøsten og Afrika ved at erhverve den førende online detailhandler i regionen, Souq.com. Dette træk gjorde Amazon i stand til at udvide sin tilstedeværelse og nå ud til flere kunder i disse områder. Med en voksende befolkning og en stigende accept af e-handel i Mellemøsten og Afrika har Amazon store muligheder for at vækste yderligere i disse regioner.

Høj tilpasningsevne og risikovillighed baner vejen

Amazon har udvist en bemærkelsesværdig evne til at tilpasse sig og konkurrere i forskellige verdensdele. Deres succes er ikke kun baseret på deres imponerende teknologi og logistik, men også på deres forståelse af lokale markeder og kunders behov. Gennem strategiske investeringer, partnerskaber og innovative løsninger har Amazon udvidet sin globale rækkevidde og cementeret sin position som en af verdens mest magtfulde og indflydelsesrige virksomheder.

Amazon er en magtfuld virksomhed, der er i stand til at sænke priserne og dermed skubbe konkurrenterne af banen. Deres langsigtede strategi og investeringer sikrer, at de fortsat vil være en betydningsfuld spiller på verdensmarkedet, selv om de også jævnligt beskyldes for ublu konkurrence og efterforskes af konkurrencemyndigheder i forskellige lande.

Uanset om Amazon etablerer sig i Danmark eller ej, vil konkurrencen forblive intens, og det vil være spændende at se, hvordan Amazon vil udvide og tilpasse sig nye markeder i fremtiden.

Kilde: Scm.dk
Foto: Shutterstock

Risikovillighed og skalering

Hvis du drømmer om at blive en gigant som Amazon, skal du helt fra begyndelsen have øjnene tæt rettet mod målet og være villig til at tilføre de rette ressoucer.

Allerede før du går i gang skal du have grundstenene på plads, så du kan bygge stort:

  • 1:1 CREATE
    Få vores hjælp til at lægge de rigtige grundstenen og få nøgletal som en del af din styring fra starten. I vores 1:1 CREATE forløb kan vi guide dig til den bedste start på din verdenssucces med abonnement.

Vil du skalere din igangværende forretning – både i og udenfor Danmark?

  • Business Review
    VI kan give din abonnementsforretning et 360 graders tjek, så den er toptunet til at erobre verden. De indsigter, vi finder, gennemgår vi med dig, så du ved, hvad du med fordel kan implementere, før du rigtig giver den gas.
  • 1:1 SCALE
    Selv Amazon knækkede først koden til succes, da de fandt ud af at fastholde deres medlemmer. I et 1:1 Scale forløb kan vi guide dig til at få loyale kunder, og give dig alle de øvrige indsigter, der er nødvendige, for at opnår succes på verdensplan.

Læs også Andreas Dirksens bestsellerbog “Sign UP – sådan skaber du en succesfuld abonnementsforretning”

Kontakt os her for mere info

Skrevet af Mette Fruensgaard

Artikler om abonnementsforretninger og medlemsklubber‏‎ ‏‏‎ ‎‏‏‎‎‏‏‎ ‎|‏‏‎ ‏‏‎ ‎‏‏‎ ‎‏‏‎Indsigt og Analyser

14. september 2023

Måske dette også kunne interessere dig…