Tiltræk nye kunder med gratis indhold

Mange abonnementsforretninger står over for det store dilemma: Skal vi tiltrække abonnenter med gratis indhold? Det er et afgørende spørgsmål, da det kan have stor indflydelse på, hvordan virksomheder tiltrækker nye kunder og fastholder eksisterende medlemmer. Gratis indhold fungerer som en indgang til virksomhedens tjenester. Det giver potentielle kunder en forsmag på, hvad de kan forvente og er afgørende for at opbygge tillid.

Men hvorfor er gratis indhold så effektivt, og hvilke former for indhold bør man som virksomhed tilbyde? Og er der tilfælde, hvor gratis indhold måske ikke er den bedste strategi? Jeg har set på både fordele og udfordringer ved gratis indhold, og på hvordan du finder den rette balance for at opnå vækst og kundeloyalitet i din abonnementsforretning.

Læs også artiklen: Fasthold dine medlemmer med betalt indhold

Fordelene ved gratis indhold

I mange år har man ikke kunnet drive en online virksomhed uden en freebie. Guides, hacks og et utal af gode råd i form af e-bøger ligger på alles computerdrev. De fleste ulæste men ikke desto mindre en værdifuld indgang til en virksomheds viden. Det gratis indhold er nemlig med til at:

Opbygge tillid og ekspertstatus: Ved at dele viden og indsigter viser virksomheden sin ekspertise og dedikation. For eksempel kan en marketingvirksomhed tilbyde gratis e-bøger eller whitepapers om de nyeste trends inden for digital markedsføring. Gratis indhold giver brugerne mulighed for at vurdere kvaliteten af dit indhold, før de forpligter sig til et abonnement.

Øge brand awareness: Gratis indhold hjælper med at udbrede kendskabet til en virksomhed. Brug gratis indhold som en del af din markedsføringsstrategi. Sociale medier, blogs og gratis webinarer kan være effektive måder at tiltrække opmærksomhed på. En app-udvikler kan frigive en gratis version af sin app for at lokke brugere til og skabe buzz.

Lead generation: Gratis indhold kan fungere som et middel til at indsamle kontaktinformation fra potentielle kunder. Dette kan være i form af nyhedsbreve eller gratis prøveperioder, som kræver brugerens e-mailadresse for at få adgang. Tilbyd gratis indhold mod en e-mail tilmelding. Dette kan være en effektiv måde at opbygge en database af potentielle kunder, som du kan markedsføre dit betalte indhold til.

Eksempler på gratis indhold

E-bøger og whitepapers: Disse tilbyder dybdegående indsigt i specifikke emner, hvilket er attraktivt for dem, der søger detaljeret information.

Webinars og online kurser: Her får man en interaktiv oplevelse og mulighed for at lære fra eksperter. Det ligger også en stor værdi at kunne se eksperten i aktion, da det giver en god fornemmelse af vedkommendes troværdighed.

Blogindlæg og artikler: Regelmæssige udgivelser af relevante og værdifulde blogindlæg og artikler kan tiltrække et loyalt publikum. Du sidder netop og læser en af vores artikler i SignUp Academy.

Demoer og prøveversioner: Softwarefirmaer og app-udviklere kan tilbyde demoer eller gratis prøveperioder af deres produkter.

Ulemper ved gratis indhold

Forventningen om at alt indhold er gratis : Nogle forbrugere forventer, at alt indhold altid bør være gratis. Det gør det svært at konvertere dem til betalende kunder. I værste fald kan det skabe en shitstorm, hvis man ændrer på hvad der er gratis og betalt indhold.

Overforbrug af ressourcer: Det kræver tid og ressourcer at producere kvalitetsindhold kræver. Hvis det ikke fører til konverteringer, er tiden spildt, og det kan ende med at være en økonomisk belastning for virksomheden.

Mangel på målrettethed: Hvis det gratis indhold ikke er målrettet korrekt, tiltrækker det et publikum, der ikke er interesseret i virksomhedens kerneydelser eller -produkter. Det skaber forvirring og utilfredshed, og kan give det helt modsatte resultat end forventet.

I sidste ende er nøglen til succes med gratis indhold at balancere værdien, som det tilfører potentielle kunder, med en strategisk tilgang til at konvertere disse kunder til betalende medlemmer. Mens gratis indhold kan være en stærk magnet for at tiltrække nye kunder, bør virksomheder også være opmærksomme på potentielle faldgruber og planlægge deres indhold strategisk.

Er du i tvivl om du skal tilbyde en freebie?

Når det drejer sig om abonnement, ved vi en del om, hvad der virker. Også selv om markedsføring generelt ikke er vores ekspertområde. For når vi rådgiver både nye og gamle abonnementsforretninger, får vi en masse viden foræret.

Med den viden kan vi guide dig til, hvordan du både får fat i og fastholder dine medlemmer og abonnenter. Fx med et Business Review. Med et servicetjek i din eksisterende forretning finder vi alle muligheder for optimerng. Du bliver præsenteret for resultatet i en rapport, som vi gennemgår i fællesskab.

Har du brug for hjælp til at få rapportens resultater gennemført, står vi også klar. Gennem et 1:1 SCALE rådgivningsforløb guider vi dig til, hvordan du optimerer din forretning, så du får maksimal effekt af din indsats.

Læs også Andreas Dirksens bestsellerbog “Sign UP – sådan skaber du en succesfuld abonnementsforretning”

Kontakt os her for mere info

Måske dette også kunne interessere dig…