Frokostordningernes helt: Interview med Rune Seest Larsen

Frokostordning på abonnement kan vel også kaldes online frokost? For Rune Seest Larsen er frokost ikke kun en måltidspause. Det er en måde at drive forretning på. Rune er hjernen bag de succesfulde virksomheder Frokostkonsulenten.dk og Frokostordninger.dk, der begge formidler kontakt mellem brugere af frokostordninger og køkkenerne, der leverer den. I dette eksklusive interview med Rune tager vi på en rejse ind i Runes verden, hvor han deler sin unikke tilgang til en frokostordning på abonnement og den succes, det har ført med sig at opbygge en abonnementsforretning,

At sælge mere end blot frokostordninger

“Frokost, det er jo ikke så online, men det er den måde, vi driver det på,” siger Rune med et smil. Men for Rune handler det ikke kun om at sælge frokostordninger. “Vi sælger ikke frokostordninger, vi sælger kunder til frokostordninger,” præciserer han.

Rune fortæller, at hans rejse ind i frokostordninger på abonnement startede tilbage i 2007, da han kørte som vognmand i nogle år. En forretning, der tilbød frokostordninger, blev en af hans kunder, og han blev gode venner med ejeren. Denne venskabelige forbindelse åbnede døren for Rune til at begynde at formidle frokostordninger og skabe et nyt kapitel i sin iværksætterrejse.

Fra opvask til forretningssucces

Rune har oplevet alle aspekter af frokostbranchen – fra opvasken og kantinedriften til salg og marketing. Det var dog en særlig begivenhed, der satte ham i gang med at formidle frokostordninger. En samarbejdspartner henvendte sig med en potentiel kunde på 85 personer, der søgte en ny frokostleverandør. Rune så muligheden og gik ind i samarbejdet, der involverede en mindre afgift til samarbejdspartneren. Noget mange andre ville have sagt nej til.

”Men jeg tænkte, at der kunne man godt have sat en 0 mere bag på, og så ville jeg stadigvæk synes, at det var en god aftale Og så tænkte jeg, at det var den nemmeste måde at få en god kunde på, jeg nogensinde har oplevet!”

Oplevelsen inspirerede Rune til at skabe en frokostformidlings­forretning. Han ønskede at skabe en platform, hvor forskellige køkkener kunne tilbyde deres ydelser på en måde, han selv ville vælge som kunde. “Vi vil gerne sælge noget, som vi ved er i orden, så vi får glade kunder, der bliver hos os i lang tid,” forklarer Rune.

Skræddersyet abonnement og konstant fornyelse

I hjertet af Runes forretning ligger ideen om skræddersyede abonnementer. Kunden giver input om antal kuverter, madstil og budget, og Rune og hans team finder de perfekte køkkener til at opfylde disse behov. Kunden kan altid ændre og tilpasse deres abonnement for at sikre, at frokosten forbliver frisk og spændende.

Rune påpeger, at mange frokostordninger kan miste deres glans over tid. Men det er en stor opgave at sige den op og finde en ny leverandør. Det er her Frokostkonsulenten kommer ind i billedet med frokostordninger på abonnement. Ønsker man at skifte køkken, kommer han med alternative forslag, som han kan stå inde for. I øvrigt er hans holdning enkel: “Hvorfor skifte, hvis maden er god, og den kommer til tiden?” Rune mener, at køkkenernes evne til at tilbyde variation og fornyelse er nøglen til at fastholde kundernes interesse.

Udfordringer og ekspansion

Selvom Rune har opnået imponerende vækst, står han stadig over for udfordringer. Digitalisering af processer og samarbejde med forskellige køkkener med forskellige IT-systemer kan være komplekst. Alligevel arbejder Rune på at finde løsninger og skabe mere effektive arbejdsgange.

Mens hans virksomhed oprindeligt kun tilbød frokostordninger i København har Rune også planer om udvidelse til andre serviceområder. Han ønsker at tilbyde mere end blot frokostformidling, og  man kan allerede nu vælge morgenbrød- og frugtordning hos ham. Fremover skal virksomheder også kunne vælge rengøring, piccolineservice, vinduespudsning og snerydning. Og det er en oplagt udvidelse.

”Det er en måde at skabe merværdi for vores kunder og have en fod inden for i forskellige områder,” siger han.

En livsstilsdrevet forretning

For Rune handler det ikke kun om at opbygge en virksomhed men også om at skabe en livsstil, der passer til hans værdier og prioriteringer. Det ligger ham meget på sinde at sikre, at han ikke går glip af de vigtige øjeblikke i sin datters liv, mens hun stadig ønsker at tilbringe tid med sin far.

“Det er en super vigtig prioritering,” siger Rune, der påpeger vigtigheden af at finde en balance mellem arbejde og familieliv. Han er opmærksom på, at mange mennesker fortryder at have overset disse øjeblikke i jagten på forretningsmæssig succes.

Et fremtidigt mål og en åben fremtid

Rune indrømmer, at han ikke har et klart endeligt mål for sin virksomhed. Han vil gerne opbygge en virksomhed, som andre kunne have lyst til at købe, men han er også åben for muligheden for at forblive involveret i virksomheden. For Rune handler det om at skabe succes og få anerkendelse, samtidig med at han nyder friheden ved at drive en virksomhed på sine egne betingelser.

I sidste ende handler Runes historie om mere end blot frokostordninger. Det handler om at finde en vej til succes, mens man forbliver tro mod sine værdier og prioriteringer. Runes erfaringer og filosofier giver et indblik i, hvordan man kan opbygge en virksomhed, der ikke kun er økonomisk givtig, men også tilfredsstillende på et personligt niveau.

Skal du have et skræddersyet abonnement?

Ikke alle abonnementsforretninger Kan skræddersy et abonnement. De tilbyder deres kunder fleksibilitet, fx i form af at kunne pause medlemskabet, men det er også det. Vi oplever dog, at flere og flere kunder ønsker et abonnement, der er skræddersyet til deres behov – især når vi taler B2B. Vi kan hjælpe dig med at finde ud af, om et skræddersyet abonnement er noget for dig, og hvordan du implementerer det i din abonnementsforretning eller medlemsklub.

Har du endnu ikke en abonnementsforretning?

  • 1:1 CREATE
    I et 1:1 CREATE forløb får du rådgivning og sparring til at komme godt fra start. Vi skræddersyer forløbet, og vi kommer naturligvis både ind på, om et skræddersyet abonnement er det bedste for din forretning.

Har du allerede en abonnementsforretning?

Måske er en større mulighed for personalisering netop det, der skal til, for at skalere din forretning. Vi tilbyder vores hjælp på flere måder:

  • 1:1 SCALE
    I et skræddersyet rådgivnings- og sparringsforløb kan vi fokusere på strukturen i dine tilbud og om de skal være skræddersyede eller indeholde mere fleksibilitet end i dag.
  • Business Review
    Vi gennemgår din abonnementsforretning fra A til Z i et Business Review. På den måde får du en liste over optimerings- og skaleringsmuligheder, som du med fordel kan implementere.

Læs også Andreas Dirksens bestsellerbog “Sign UP – sådan skaber du en succesfuld abonnementsforretning”

Kontakt os her for mere info

Skrevet af Mette Fruensgaard

1: Abonnements-konceptet‏‎ ‏‏‎ ‎‏‏‎‎‏‏‎ ‎|‏‏‎ ‏‏‎ ‎‏‏‎ ‎‏‏‎Artikler om abonnementsforretninger og medlemsklubber‏‎ ‏‏‎ ‎‏‏‎‎‏‏‎ ‎|‏‏‎ ‏‏‎ ‎‏‏‎ ‎‏‏‎Inspiration

11. september 2023

Måske dette også kunne interessere dig…