Digital tilstedeværelse er alfa og omega i det 20. århundrede, og det er afgørende for abonnementsforretninger at sikre deres kunders data. Men hvordan balancerer du mellem databeskyttelse og kundeloyalitet? Her er seks tips til at navigere i dette komplekse landskab, uden at træde ind på et usikkert juridisk territorium.
Tal med dine kunder, ikke til dem
Glem alt om støvet juridisk jargon, som ingen gider læse. Det gik måske for år tilbage, men ikke længere. Det handler om at gøre din kommunikation så klar og forståelig som muligt. Forestil dig, at du forklarer din privatlivspolitik til en ven – ikke en advokat. Ved at skrive i et enkelt sprog og undgå store tekstblokke, vil dine kunder føle sig mere trygge og velinformerede.
Og jo. Der er faktisk mange, der tjekker betingelserne. Hvis du viser, at du har styr på denne del af din forretning også, er du meget tættere på at få et nyt medlem.
Få udtrykkeligt samtykke
Det er mange år siden, at et implicit samtykke var nok til at gemme og bruge dine kunders data. Det er vigtigt at sikre, at dine kunder aktivt siger “ja” til din privatlivspolitik. Dette betyder, at tydelige bekræftelser – som et klik på en checkbox – er afgørende for at vise, at dine kunder forstår, hvordan deres data håndteres. Men gør det nemt. Mange steder står boksen et ulogisk sted, så man klikker videre uden at have set den.
Og jo. Selv om du er en lille, nystartet enkeltmandsvirksomhed, kan du være så uheldig, at Datatilsynet eller Forbrugerombudsmanden kigger forbi. Så vis dine abonnenter, at du har styr på denne del.
Vis hvor du står
Placér din privatlivspolitik, hvor den nemt kan findes. Uanset om det er i sidefoden på din hjemmeside, på betalingssider, eller som en del af tilmeldingsprocessen. Sørg for at dine kunder ikke skal lede højt og lavt for at forstå, hvordan deres information bruges.
Langt de fleste har den til at stå i sidefoden og derfor er det der, de fleste vil lede. Men du bør også henvise til den der, hvor det giver mening. Fx når du indsamler emails i en popup formular.
Og jo. Selv om de færreste læser den, så skaber det utryghed, hvis ikke den er der eller den står på et andet sprog.
Hold din politik opdateret
Verden ændrer sig, og det gør din virksomhed også. Det er essentielt at holde din privatlivspolitik ajour med disse ændringer. Omstruktureringer af abonnement, nye tredjepartssamarbejder eller ændringer i dine tjenester bør afspejles i din politik, så dine kunder altid har den nyeste information.
Det er uprofessionelt at henvise til et produkt eller service, man ikke længere tilbyder eller til en forkert adresse eller telefonnummer.
Personliggør din tilgang
Brug af standardiserede skabeloner kan være fristende, men husk, at din virksomhed er unik. Tilpas din privatlivspolitik, så den afspejler netop din virksomheds behov og praksisser. Dette viser dine kunder, at du værdsætter deres sikkerhed og privatliv på en gennemtænkt måde.
Meeen – pas på med at gøre det alt for personligt. Du skal netop fremstå tillidsvækkende, og det gør du ikke, hvis juridiske termer bliver alt for sjove. Og med mindre du er advokat/jurist, skal du passe på med helt at omskrive en juridisk tekst.
Forståelse og undervisning
Sidst, men ikke mindst, er det afgørende, at hele dit team forstår indholdet af jeres privatlivspolitik. Dette sikrer, at alle arbejder mod det samme mål – at beskytte kundernes data. Overvej også at minimere brugen af tredjeparter til databehandling, og hvis du bruger dem, vær transparent omkring det.
Det kan godt være, at du og dit team synes, at GDPR-reglerne kun er lavet for at genere ærlige forretningsdrivende, men de er der nu engang, så forhold dig til dem. Og sørg for at dit team også gør det.
Ved at følge disse seks strategier, kan du styrke tilliden mellem din abonnementsvirksomhed og dine kunder. Tillid er virkelig vigtigt, når du vil have dine abonnenter til at betale til dig igen og igen. I sidste ende kan selv små ting føre til større kundeloyalitet. Husk, en glad og tryg kunde er en loyal kunde!
Jeg har styr på GDPR, hvad mere kan jeg gøre?
En forståelig og opdateret privatlivspolitik er ikke nok til at få loyale abonnenter. Den er en del af en hel række forhold, du skal have styr på. I vores 1:1 rådgivningsforløb lægger vi vægt på, hvordan du skaber tilstrækkelig med både tillid og værdi, så abonnenter og medlemmer bliver hos dig længst muligt.
I 1:1 CREATE forløbet bygger vi tillid og værdi ind i din abonnementsforretning helt fra begyndelsen. Vi finder i samråd med dig frem til, hvilke forhold, der er vigtigst for DINE kunder. Mange af forholdene ved vi, hvad er, men din forretning er unik, og det skal dine kunder kunne mærke hele vejen rundt.
1:1 SCALE forløbet er for dig, der er i gang. Når vi arbejder med at optimere og skalere din forretning, ser vi også på, hvordan du skaber størst tillid, så potentielle abonnenter vælger dig. Og bliver hængende.
Business Review er en gennemgang af din eksisterende abonnementsforretning i alle hjørner. Med dette komplette overblik ved du straks, hvor der skal tages fat for, at du kan få en sund og tillidsvækkende abonnementsforretning.
Læs også Andreas Dirksens bestsellerbog “Sign UP – sådan skaber du en succesfuld abonnementsforretning”