Boks abonnementer boomer

abonnementskoncepter

Abonnementskoncepter er populære som aldrig før, og der kommer konstant nye spændende koncepter.

Du gælder også de såkaldte boks-koncepter, hvor du med et fast interval får tilsendt en boks med f.eks. fødevarer, vin, barberblade eller sokker.

Boks abonnementskoncepter

Der findes grundlæggende to typer abonnementskoncepter, der primært kører via bokse:

Genopfyldningsmodellen hvor du får den samme vare igen og igen, med et fast interval som du typisk selv bestemmer. Det kan f.eks. være barberblade fra Barberklingen, som du modtager hver anden måned.

Fordelen for medlemmerne er, at de sparer penge og tid. Det giver desuden en høj grad af convenience kun at skulle bestille én gang. Derefter kommer barberbladene automatisk med posten, så du ikke løber tør for blade.

Præferencemodellen hvor du løbende får tilsendt bokse med indhold baseret på dine ønsker eller data. Du ved ikke på forhånd hvad der kommer i boksene, men indholdet er i et vist omfang customized til dig.

Når du f.eks. får bokse fra Goodieboks, kan indholdet af beautyprodukter være baseret på din hudtype og hårfarve. Fordelen for medlemmerne er, at de overrakes og inspireres til at prøve produkter, de ikke har prøvet før.

Tilsvarende med kasser fra Aarstiderne: Du har bestemt om maden skal være hurtig at lave, vegansk eller være rettet mod hele familien. Samt hvor mange måltider du ønsker om ugen. Inden for den rammer overrasker og inspirerer Aarstiderne dig så med lækker mad.

Du modtager derefter ugentligt en kasse af lækre økologiske fødevarer inklusiv opskrifter. Derved sparer du indkøbsturen og behøver ikke at finde på, hvad I skal have at spise. Det giver en stor grad af convenience i en travl hverdag.

BirchBox abonnementskoncept

I USA er disse boks-abonnementer endnu mere popuære end i Danmark. Du kan på den måde abonnere på alt fra smykker til mysterier, vitaminer, computerspil og snacks.

Det anslås, at der i 2018 fandtes 3.500 abonnementskoncepter alene i USA der løbende sendte kasser til deres medlemmer!

En af firstmoverne på dette område var Birchbox. De leverer beautyprodukter i et præference-abonnementskoncept, i stil med som Goodiebox gør i Danmark. Da Birchbox lancerede deres beauty bokse i New York i 2010, var den type abonnementskoncepter helt nye.

Noget af det geniale ved Birchbox´s abonnementskoncept er, at det dybest set er vareprøver, de sender til deres medlemmer.

Vareprøverne er sponseret af producenterne. De ser det som en mulighed for at få skabt et større kendskab til og salg af deres produkter. Birchbox betaler altså ikke selv for indholdet i kasserne, hvilket øger profitabiliteten i konceptet.

Da Birchbox løbende indsamler data og kender deres medlemmer rigtig godt, får producenterne til gengæld en masse værdifuld viden om deres målgruppe, samt deres adfærd og holdning til produkterne.

Hvis medlemmerne – efter at have prøvet vareprøven – har lyst til at købe full-size produktet, kan det også ske hos Birchbox. Denne købemulighed er en indtjeningskanal mere for Birchbox, udover de løbende medlemsindtægter, og giver samtidig producenterne et mersalg.

På den måde skaber Birchbox en ny kanal for producenterne til at få solgt deres varer via et koncept med lutter vindere: Både medlemmerne, Birchbox og producenterne fik værdi gennem dette abonnementskoncept.

Den nye spiller i klassen

Birchbox fik hurtigt mange konkurrenter, blandt andet GlossyBox og Boxy Charm. Selv Walmart lancerede deres egne beauty box abonnement i 2014.

En af konkurrenterne fik stor succes med en anden form for markedsføring. Denne konkurrent hed IPSY og blev founded af en influencer med star-quality, Michelle Phan. Hun havde opbygget en stor skare af loyale følgere på YouTube via hendes gratis makeup tutorials.

IPSY fokuserede derfor lige fra starten på at markedsføre sig via Phans kendis-effekt, events og influencer marketing.

Birchbox derimod nvesterede i mere traditionel markedsføring med online annoncering og sågar også åbning af nogle fysiske butikker.

Denne “krig” mellem Birchbox og IPSY om de samme kunder har raset de seneste ni år. Vinderen ser ud til at være nytilkommeren IPSY. I hvert fald var de i 2017 oppe på mere end dobbelt så mange medlemmer som Birchbox.

Danske boks abonnementskoncepter

I Danmark er boks-koncepterne især blevet populære indenfor fødevarer. Aarstiderne, Skagen Food og Simple Feast er nogle af de store aktører på markedet.

Succesen med boks-koncepterne er dog ikke nær stor som i USA. Det skyldes måske de relativt høje fragtpriser i Danmark, sammenlignet med andre lande.

Samt givetvis det forhold, at vi med blot 5 mio. indbyggere udgør et langt mindre marked end det amerikanske. Det gør det sværere at få tilstrækkelig volumen på abonnementskonceptet til at få en rigtig god forretning.

5 tips til en god boks abonnementsforretning

Men hvad skal der til, for at få succes med et boks abonnementskoncept?

Ligesom i alle andre abonnementsforretninger, er det vigtigt at skabe løbende værdi, belønne loyalitet, hele tiden styrke medlemsrelationerne osv. Men der er også nogle ting der mere specifikt gælder for boks abonnementskoncepter:

1) Logistik. Det er super vigtigt at have 100% styr på logistikken, så dine medlemmer får de varer de har bestilt og som matcher deres ønsker. Nogle boks koncepter bygger på et cirkulært koncept, så varerne skal returneres og genbruges, f.eks. indenfor tøj.

Det øger i væsentlig grad kompleksiteten af logistikken, og min erfaring er, at mange undervurderer den opgave. Så brug tid og ressourcer på at planlægge og få rigtig godt styr på din logistik.

2) Fragtpris. I boks abonnementskoncepter er prisen på fragt en væsentlig faktor i forhold til om forretningen kan tjene penge eller ej. Samt en barriere for mange af den type varer som ellers var oplagte at sælge i et løbende boks koncept, men som er for billige til at det kan svare sig som følge af fragtprisen.

Sådanne billige varer kan f.eks. være babymad og tandbørster. Det er oplagte varer at sælge i abonnement fordi de forbruges løbende, men varerne er for billige til at det kan svare sig pga. portoen. Så regn på om du kan skabe værdi nok for medlemmerne på trods af udgiften til fragt.

Flere værdifulde abonnements tips

3) Adfærd. Ligesom i alle andre typer abonnementsforretninger er det super vigitigt løbende at monitorere medlemmernes adfærd. Derved kan du kontinuerligt overvåge på hvilke områder konceptet fungerer efter hensigten, og hvor det skal ændres/optimeres.

Hvis der f.eks. er mange der afmelder sig lige før sommerferien, så giv medlemmerne mulighed for at pause deres medlemskab. Gerne så det automatisk starter igen efter ferien. Derved fastholder du medlemmerne og hjælper dem til at komme i gang med deres abonnement igen efter ferien.

4) Flere indtægtskilder. I mange abonnementsforretninger er de løbende medlemsbetalinger de eneste indtægter, men sådan behøver det ikke at være. Som nævnt ovenfor tjener Birchbox f.eks. også penge ved at medlemmerne køber full size produkterne hos dem. Nogle firmaer tilbyder f.eks. også at man mod betaling kan beholde nogle af varerne i kassen og returnere resten.

Overvej nøje hvordan du i din boks abonnementsforretning kan tjene penge flere forskellige steder fra.

5)  Indhold. Det indhold som du ligger i kasserne er afgørende for den værdi som medlemmerne oplever, at de får som følge af deres medlemskab.

Men skal de have det samme indhold hver måned, så du kan profilere “månedens kasse” overfor alle medlemerne? Naturligvis tildels tilpasset den enkeltes præference, hvis det er en mulighed. Eller skal de have forskellige kasser, f.eks. afhængig af hvor lang tid de har været medlem?

Det er en strategisk beslutning, du skal træffe. Der er klare fordele og ulemper ved begge strategier, så tænk det rigtig godt igennem, inden du starter op.

Få hjælp til at gøre det rigtigt

Ønsker du også at komme i gang med en boks abonnmentsforretning, eller er du allerede i gang?

Så kan vi i SignUp Academy hjælpe dig på flere måder:

For dig der ønsker at udvikle en abonnementsforretning:

  • 1:1 CREATE
    Et rådgivnings- og sparringsforløb der er målrettet din forretning. som både hjælper dig med at udvikle en abonnementsforretning fra idé til launch, og som hjælper dig med at få og fastholde flest mulige medlemmer
  • StartUp Challenge forløb
    Vores populære 6-ugers forløb. For dig der vil i gang med en abonnements-forretning, og som har et lille budget.

For dig der allerede er i gang med en abonnementsforretning, og ønsker at optimere, videreudvikle og skalere den:

  • 1:1 SCALE
    Et skræddersyet rådgivnings- og sparringsforløb der er målrettet din forretning. som hjælper dig til at nå dine mål og løfte din forretning til next level
  • Challenges
    Vi hjælper dig med optimere og vækste din forretning på ét område af gangen via video lessons, månedlige live sessions, din personlige online arbejdsbog og en 30-dages mission.

Læs også Andreas Dirksens bestsellerbog “Sign UP – sådan skaber du en succesfuld abonnementsforreting”

Kontakt os her for mere info

Husk også at få styr på hvilken kundetype du går efter, så du maksimerer dit indtag af medlemmer og bedre fastholder dem. Det kan Institut for Kundetyper hjælpe dig med.

Skrevet af Andreas Dirksen

skaber succesfulde abonnements forretninger

1: Abonnements-konceptet‏‎ ‏‏‎ ‎‏‏‎‎‏‏‎ ‎|‏‏‎ ‏‏‎ ‎‏‏‎ ‎‏‏‎Artikler om abonnementsforretninger og medlemsklubber

15. juni 2020

Måske dette også kunne interessere dig…