Vores nye abonnement challenge giver os energi!
Når man udvikler en ny forretning så intenst og hurtigt, som vi gør med denne 50-dages abonnement challenge, vi har givet os selv, giver det os MEGA meget energi!
Det er nemlig super motiverende at have et ambitiøst og klart mål at gå efter og en veldefineret tidsramme. Skab en abonnements forretning fra idé til launch på 50 dage. Det er til at forholde sig til!
Det skal være sjovt
Samtidig giver det os enormt meget energi, at vi brænder for det, vi laver. Vi synes, det er både sjovt og spændende at udvikle succesfulde abonnementsforretninger og medlemsklubber. Både for andre og for os selv. Det er vores passion ?
Et ekstra element i denne 50 dages abonnement challenge er selvfølgelig, at så mange følger os, giver os feedback og opmuntrer os. Det gør det endnu sjovere, og det er vi meget taknemmelige for - 1.000 TAK.
20% af tiden med vores abonnement challenge er brugt
Status er, at vi nu har brugt 20% af tiden, og føler os godt "on track". Vi ved, hvad vi vil, og vi har fået lagt et godt fundament for vores nye abonnementsforretning. Meget af tiden er gået med overvejelser og planlægning.
Nu er vi på vej ind i en ny fase, hvor vi skal EKSEKVERE. Tanker og idéer skal udmønte sig til konkrete ting:
- Indholdet til kursuspakkerne (som vi fremadrettet kalder challenges) skal produceres
- Hjemmesiden og medlemssiden skal udvikles
- Mailflowsene og medlemsprocesserne skal sættes op
- Marketingplanen skal udtænkes og annoncerne sættes i gang
NB: SignUp Club, Challenges og abonnementet, der beskrives i denne artikel, eksisterer ikke længere. Artiklen skal ses som en del af processen i at lave en abonnementsklub.
Pareto princippet
Ifølge Pareto reglen skyldes 80% af konsekvenserne indenfor et område 20% af årsagerne. Eksempelvis at 80% af dit salg kommer fra 20% af dine kunder. At 80% af din profit kommer fra 20% af dine produkter. Og at 80% af dine mødebeslutninger træffes på 20% af mødetiden.
Er det også sådan i DIN forretning?
Måske kan vi også forvente, at 80% af succesen med vores nye forretning skyldes de 20% af tiden, som vi brugte på at tage os tid til at overveje, hvordan vores nye forretning skal skrues sammen? Altså at forarbejdet er den væsenligste årsag til succes. Ligesom det f.eks. var tilfældet, da jeg udgav min SignUp bestsellerbog: Arbejdet med at strukturere bogen og udtænke indholdet i den tog meget længere tid end selve skriveprocessen. Så begynd allerede nu at skrive noter, hvis du overvejer på et tidspunkt at skrive en bog!
Hav en fantastisk dag - vi vil arbejde videre med vores abonnement challenge.
De bedste hilsner fra Mette og Andreas
Piloter på SignUP challenge-teamet
NB: SignUp Club, challenges og abonnementet, der beskrives i denne artikel, eksisterer ikke længere. Artiklen skal ses som en hverdagsbeskrivelse af processen i at lave en abonnementsklub.
