“Statistikker er som bikinier: De afslører meget, men skjuler det væsentligste.”
Citatet tilskrives den amerikanske økonom og forfatter Aaron Levenstein og understreger, at tal i sig selv ikke kan stå alene. Derfor er det vigtigt at forholde sig kritisk til baggrunden for de tal og den statistik, man præsenteres for, og om de rent faktisk måler på det, man er interesseret i.
Vi er naturligvis interesserede i statistikker om abonnement, og vi har samlet de mest interessante under INDSIGT OG ANALYSER. Nedenfor finder du nogle af de tal og statistikker, som vi selv har brugt eller fundet interessante.
Det er som nævnt en blandet landhandel, men ikke desto mindre interessant læsning. Især hvis man har ovenstående citat in mente. For det kræver, at man dykker ret langt ned i undersøgelserne bag statistikkerne for at vide, hvad de adspurgte rent faktisk er blevet spurgt om, hvor mange der deltog i undersøgelsen, hvem der stod bag osv.
Statistik fra Danmark
Ifølge Danmarks Statistik handler 4 ud af 5 danskere online.
Dansk Erhverv
75% af virksomhederne i Danmark køber på abonnement eller abonnementslignende
68% indenfor det offentlige i Danmark har indkøb af abonnementer.
Hos forbrugerne udgør abonnementer knap 21% af al B2C onlinehandel. 185,8 mia. kroner brugte de danske forbrugere på nettet i 2023, heraf var 38,3 mia. abonnementskøb.
Udviklingen i abonnementskøb er steget med 4,4% fra 2022 til 2023, hvilket er marginalt mere end den almindelige e-handel, der steg med ca 3%. Samtidig er danskernes forbrug i udlandet steget lidt mindre end forbruget i Danmark.
Aldersfordeling
De unge bruger relativt flest penge på abonnementer indenfor personlig pleje, træning samt dagligvarer, mad og drikke.
Singler og par bruger relativt flest penge på træning, streaming og online gaming/betting på abonnement.
Børnefamilier bruger relativt flest penge på dagligvarer, mad og drikke, måltidskasser og online gaming/betting.
Midaldrende bruger relativt flest penge på TV-pakker, velgørenhed samt magasiner/aviser.
Pensionister bruger relativt flest penge på magasiner/aviser, TV-pakker og velgørenhed, der trækkes løbende.
(Kilde: Dansk Erhverv estimat på baggrund af Nets, Nationalbanken, MobilePay samt e-handelsanalysen)
Udlandet
Fra Abonnementsplatformen Zuora/Deloitte – global undersøgelse
37 % af globale forbrugere (4.638 respondenter) har mindst ét aktivt detailabonnement. Disse tal forventes at vokse betydeligt inden 2025, så de udgør 53 % af forbrugerne på verdensplan.
Den væsentligste grund til at forbrugere abonnerer på et retail abonnement er convenience/bekvemmelighed.
40% køber et abonnement for at spare penge.
Forbrugere køber et abonnement pga. bekvemmelighed, fleksibilitet og at spare penge eller/og tid.
Forbrugere afholder sig fra at købe et abonnement, hvis de ikke kan se værdien.
Danskere er villige til at betale væsentligt mere om måneden for et abonnement end gennemsnittet i Europa.
Danskere foretrækker medlemskabsmodellen frem for genopfyldelses- eller boksmodellen.
Fra den amerikanske abonnementsplatform Recurly:
I USA abonnerer en gennemsnitlig person på omkring 12 abonnementstjenester.
I Europa og specifikt i Danmark kan dette tal være lavere, men tendensen til at have flere abonnementer er stigende, især inden for underholdning, software, og livsstilstjenester.
Forbrugere forventer i stigende grad personlig tilpasning som en del af deres abonnementspakker.
Væksten i abonnementsøkonomien drives af en kombination af teknologisk innovation, skiftende forbrugerpræferencer mod mere fleksible forbrugsmodeller og en bredere accept af abonnementsmodellen på tværs af industrier.
I løbet af det seneste år har Recurly oplevet en stigning på 15,7% i aktive abonnenter, og når dette sammenlignes med tallene fra 2020, stiger væksten til 105,1%.
75% af forbrugerne vil være mere tilbøjelige til at abonnere, hvis man tilbyder dem en gratis prøveperiode.
Den mest effektive prøveperiodes længde for at konvertere til betalende abonnenter er på syv dage eller mindre.
Den gennemsnitlige churnrate på tværs af alle industrier er ca 4%.
Fra amerikanske Pymnts/Sticky.io:
42% af abonnenter vil sandsynligvis opsige deres abonnement, hvis der ikke er fri fragt.
Loyale kunder har en gennemsnitlig levetid på 30 måneder.
Særligt om Amazon Prime:
Amazon Prime, er verdens største fordelsklub og har over 230 mio. medlemmer.
Det antages at over 50% af samtlige medlemskaber inden for detail i USA er Amazon Prime medlemskaber.
Over 80% af millennials har et Prime medlemskab i oktober 2022.
Amazon Prime genererede $40,2 milliarder i omsætning i 2023, svarende til 273,36 milliarder dkr.
Vil du vide endnu mere om abonnement?
Find meget mere viden i vores artikler, interviews, online masterclasses her på hjemmesiden. Tjek også sektionen med Indsigt og Analyser.
Du kan også tage en snak med os og få 10 minutters sparring om abonnement og abonnementsforretninger helt uforpligtende.
Har du brug for mere end et par gode råd, så kan et Business Review lokalisere, hvor det er dine kunder falder fra. Eller hvor du bør arbejde med at fastholde dem.
Læs også Andreas Dirksens bestsellerbog “Sign UP – sådan skaber du en succesfuld abonnementsforretning”