Ifølge en ny rapport ønsker hele 71% af abonnenter verden over muligheden for at sætte deres abonnement på pause. Forbrugerne spiller naturligt nok en afgørende rolle i væksten inden for abonnementsbranchen. Det er afgørende for virksomheders succes at forstå deres krav og forventninger. En effektiv måde at finde ud af på, hvad det er forbrugerne ønsker, er at analysere brugernes adfærd på platformene samt at spørge dem om, hvad de ønsker eller er trætte af.
For nylig har Recurly, som specialiserer sig i abonnementsstyring og betalingsløsninger, gennemført en omfattende undersøgelse af over 6.000 forbrugere på globalt plan. Undersøgelsen blev gennemført for at for at identificere de vigtigste faktorer, der driver engagement, loyalitet og tilfredshed med abonnementstjenester på tværs af geografiske områder og generationer. Resultaterne er blevet offentliggjort i deres rapport “State of Subscriptions: What consumers want”.
Pause er = kontrol
Ifølge rapporten ønsker hele 71% af abonnenterne muligheden for at sætte deres abonnement på pause. Men hvorfor er denne mulighed så vigtig? Svaret er enkelt. Ved at tilbyde abonnenterne muligheden for midlertidigt at sætte deres abonnement på pause, kan virksomheder undgå frivillige opsigelser og samtidig reducere omkostningerne ved markedsføring for at tiltrække nye kunder. Abonnenterne kan nemt genoptage deres abonnement uden at skulle igennem hele tilmeldingsprocessen igen.
Ud over at reducere opsigelser giver pauser i abonnementet også kunderne kontrol over deres abonnementer. I en tid med meget snak om økonomisk afmatning, er kontrol over sin økonomi et væsentligt tema for de fleste forbrugere. Tilbuddet om at kunne sætte et abonnement på pause giver derfor forbrugeren tryghed i ikke at føle sig bundet, og det er med til at bidrage til langvarige kundeforhold.
➡️ For at forbedre fastholdelsen og loyaliteten bør virksomhederne give forbrugerne bekvemme måder at administrere deres abonnementer på i overensstemmelse med deres skiftende omstændigheder.
Fleksibilitet, værdi og bekvemmelighed
En af de mest effektive metoder til at fastholde flere abonnenter er som nævnt ved at bruge data og forbrugerindsigter til at tilpasse oplevelsen. Ifølge rapporten viser 65% af abonnenterne, at de ville overveje at genoverveje deres opsigelse, hvis de kunne tilpasse deres abonnementsplan efter deres behov. Ved at implementere en sådan fleksibilitet viser virksomhederne, at de er villige til at imødekomme abonnenternes præferencer og opfordrer dem til at fortsætte med at bruge tjenesten på lang sigt.
En anden vigtig faktor er at levere værdi og bekvemmelighed. Ifølge rapporten vil 26% af abonnenterne forblive abonneret i yderligere fire til seks måneder, hvis virksomhederne kan imødekomme deres skiftende omstændigheder og tilbyde en bekvem måde at administrere deres tjeneste på. Dette kan være særligt nyttigt under ferier, længerevarende arbejdsprojekter eller andre personlige situationer.
Gør det svært at sige nej
Endelig kan virksomheder opbygge abonnementsloyalitet ved at tilbyde loyalitetsincitamenter. Ifølge rapporten vil hele 70% af abonnenterne overveje at annullere deres opsigelse, hvis de får et loyalitetsincitament. Ved at give abonnenterne muligheden for at sætte deres abonnement på pause i stedet for at annullere det, viser virksomhederne, at de forstår abonnenternes behov og præferencer, og dette kan bidrage til at opbygge et positivt og langvarigt forhold.
For at skabe uforglemmelige oplevelser, glæde abonnenterne og trives i den konkurrenceprægede abonnementsverden er det afgørende at forstå forbrugertendenser og få indsigt i abonnenternes forventninger. Ved at analyserer data og forbrugeradfærd kan virksomheder få de nødvendige redskaber til at træffe informerede beslutninger og skabe en vellykket abonnementsstrategi. Bruges denne indsigt til at tilbyde netop de personlige oplevelser, værdi og bekvemmelighed som deres medlemmer ønsker, opbygger virksomhederne et stærkt loyalitetsforhold til deres abonnenter.
Kilde: Recurly
Foto: Shutterstock
Tilbyder du at man kan pause sit medlemskab i din abonnementsforretning ?
Blandt vores mange kunder til byder ikke alle, at man kan pause medlemskabet. Det giver ikke altid mening. Andre tilbyder at man kan pause sit medlemskab uendeligt, og det er bestemt ikke en god idé. Vi kan hjælpe dig med at afgøre, hvad der er bedst for din abonnementsforretning eller medlemsklub.
Er du i gang med at skabe en abonnementsforretning?
- 1:1 CREATE
I vores 1:1 CREATE forløb giver vi dig rådgivning og sparring. Fordi forløbet skræddersyes til dig, er fokus på, hvad der fungerer godt for dig og din forretning. For eksempel om dus kal tilbyde en pause i abonnementet eller ej.
Er du allerede i gang med en abonnementsforretning?
Når vi arbejder med eksistrende abonnementsforretninger, aftaler vi altid, hvor fokus på vores hjælp skal være.
- 1:1 SCALE
I et skræddersyet rådgivnings- og sparringsforløb guider vi dig til de mest værdifulde indsatser i dit abonnement. Om det er pause eller noget helt andet, beslutter vi i fællesskab. - Business Review
Vi kan også gennemgå din abonnementsforretning fra A til Z. På denne måde finder vi ud af, hvilke relevante tiltag, du med fordel kan implementere.
Læs også Andreas Dirksens bestsellerbog “Sign UP – sådan skaber du en succesfuld abonnementsforretning”