Faren ved et livstidsabonnement

Faren ved at love noget på livstid i abonnementssammenhæng

Overvejer du et livstidsabonnement i din forretning? Det kan være en super god idé, men der er også nogle udfordringer, du skal være obs på.

Abonnementsmodellen er blevet en populær måde for virksomheder at sikre stabil indkomst og langvarige kunderelationer på. Men at love noget på livstid kan medføre store udfordringer både for virksomheden og for kunderne. Et aktuelt eksempel er fusionen mellem HBO Max og Discovery+, som har efterladt mange abonnenter utilfredse og forvirrede.

Baggrund: HBO Max og Discovery+ fusionen

Den 21. maj 2024 blev HBO Max og Discovery+ slået sammen til den nye tjeneste Max. Dette skete på baggrund af fusionen af Warner Bros, der ejer HBO Max, og Discovery i 2022. Sammensmeltningen af de to streamingtjenester skabte usikkerhed blandt de abonnenter, der tidligere havde fået en lovning om en livstidsrabat på 50% ved tilmelding til HBO Max. Da HBO Max overtog efter HBO Nordic, var denne rabat en stor del af markedsføringen, hvilket tiltrak mange nye kunder. Mange af disse abonnenter frygter nu, at deres rabatordning ikke længere vil blive overholdt.

Problematikken med livstidsløfter

Da Max blev annonceret, var der hurtigt behov for at berolige abonnenterne. Warner Bros. Discovery forsikrede, at rabatten ville følge med over til den nye tjeneste. Men hvad der ikke blev nævnt i første omgang, var, at denne rabat begrænses til ét ud af tre abonnementer hos Max. Abonnenterne konverteres til et Standard-abonnement uden 4K UHD, Dolby Vision og Atmos. Hvis abonnenterne ønsker at skifte til et Basis- eller Premium-abonnement, bortfalder rabatten.

Kæmpe fejl skaber utilfredshed

Warner Bros. Discovery sendte en e-mail til de eksisterende HBO Max-abonnenter med livstidsrabat, der forklarede situationen. E-mailen beskrev, at rabatten ville fortsætte på Standard-abonnementet efter lanceringen af Max. Det har dog skabt forvirring og frustration blandt abonnenterne, da det betyder, at de mister visse funktioner, medmindre de betaler en højere pris uden rabat.

De mistede funktioner er en af de største fejl, når man taler om at skabe et godt fundament for en abonnementsforretning. Man må nemlig aldrig fjerne abonnenternes velerhvervede rettigheder. Og det gør man, når man ikke lader dem beholde de fordele, som de oprindeligt hat købt ind på.

Denne situation blev yderligere forvirret, da PR- og kommunikationschef for Norge, Marianne Aambø, til magasinet tek.no udtalte, at kunderne ville beholde deres nuværende funktioner i en længere periode, uden at specificere hvor længe. Tvivl om, hvad man egentlig kan forvente, er det dummeste, man kan gøre som abonnementsforretning.

Faren ved livstidsløfter i abonnementer

At love noget på livstid i abonnementssammenhæng kan være en attraktiv markedsføringsstrategi. Alt efter hvilken type abonnementsforretning, man driver, kan det dog også medføre betydelige udfordringer:

  1. Forventningshåndtering: Kunder forventer, at løfter om livstid betyder netop det – livstid. Hvis betingelserne ændres, kan det føre til mistillid og utilfredshed.
  2. Forretningsmæssig fleksibilitet: Virksomheder kan blive fanget i deres egne løfter, hvilket begrænser deres evne til at justere priser eller tjenestevilkår i takt med markedets udvikling.
  3. Kundeloyalitet vs. økonomisk byrde: Selvom livstidsrabatter kan tiltrække mange kunder, kan de også blive en økonomisk byrde for virksomheden på lang sigt, især hvis markedet ændrer sig markant.

Eksemplet med sammenlægningen af HBO Max og Discovery+ til Max har tydeligt vist de udfordringer, der kan opstå, når virksomheder lover livstidsrabatter. Mens intentionen var at tiltrække og fastholde kunder, har ændringerne skabt forvirring og utilfredshed. For virksomheder, der overvejer lignende løfter, er det vigtigt at overveje de langsigtede konsekvenser og være klare i kommunikationen med kunderne for at undgå lignende problemer.

Læs også:

10 gode råd hvis du tilbyder livstidsabonnement

Få gratis sparring af Andreas Dirksen om, hvorvidt livstidsabonnementer er noget for dig i din abonnementsforretning.

Kontakt Andreas her for mere info eller ring til ham på +45 31 13 95 80.

Vil du have en grundig gennemgang af din forretning, så gør som Dinna og Michael fra Champagnekassen: Få lavet et Business Review, hvor Andreas gennemgår din forretning ud i alle hjørner, som Dinna skrev fornylig:

“MÅSKE DE VILDESTE MÅNEDER EVER 💫

Vi har været i et forløb hos Andreas Dirksen – et forløb hvor han har gennemgået vores abonnements-virksomhed HELT ned i de aller aller fjerneste afkroge 🍾🍾📦

130 siders feedback – 130 sider med de sindssygeste guldkorn 🌾”

Måske dette også kunne interessere dig…