Om Andreas Dirksen
Min passion er at skabe abonnementsforretninger
- Jeg hedder Andreas Dirksen og skabte en af Danmarks første, store abonnementsforretninger og oplevede et fantastisk iværksættereventyr
- På rejsen stødte jeg på utallige udfordringer, lærte mere end i et helt skoleliv, og havde masser af succes
- Eventyret blev afsættet for min nuværende karriere med at hjælpe virksomheder til at skabe succesfulde abonnementsforretninger
- Læs om min utrolige iværksætterrejse og bliv inspireret: If you can dream it, you can do it..!
Min iværksætterhistorie
Da jeg – Andreas Dirksen – læste til cand. oecon. på Århus universitet, købte jeg Lee Iacoccas bog om, hvordan han reddede bilkoncernen Chrysler fra konkurs. Jeg syntes, at den historie var vildt spændende, dog uden helt at vide hvorfor. Først mange år senere forstod jeg, at bogen var en iværksætterbog, og at jeg elskede at arbejde med iværksætteri.
Iværksættergenet har jeg fra min mor og far, der sammen startede selvstændig virksomhed med udgivelse af ugeaviser, blandt andet Søndagsavisen. Min far har senere opstartet flere virksomheder, og selv i en alder af 80 år brænder han stadig for at starte nye tiltag op, de senere år som primus motor for blandt andet seniorbiograf-konceptet.
Min første virksomhed
Min første virksomhed – Bladkiosken.dk – startede jeg op lige efter .com-bølgen brast i år 2000. Det var kun for sjov og i min fritid, men jeg syntes, det var enormt spændende og sjovt. Virksomheden 2-3 doblede hvert år omsætningen, og i 2006 kunne jeg ikke få min tid til at række længere. Jeg havde et krævende arbejde og brugte alle mine aftener og en stor del af weekenderne på Bladkiosken.dk.
TV2 besøgte mig og bragte et indslag i regionalnyhederne om, at jeg drev “Danmarks største bladkiosk, men det var kun for sjov og i min fritid”. Dagen efter lå der en mail fra nogen, der hed Freeway, som spurgte, om vi skulle mødes og snakke samarbejde. Jeg vidste ikke, hvem de var, men googlede mig frem til, at de var Danmarks største onlinekoncern på det tidspunkt, med blandt andet ARTO, Dating.dk, Trendsales og DKBN.dk.
Fulltime iværksætter
Jeg troede, de ville købe Bladkiosken.dk, så jeg ikke behøvede at bruge alle mine aftener og weekender på min business, men de ville kun købe 50%, og kun hvis jeg blev fuldtidsdirektør i virksomheden. Så jeg opsagde mit job og tog springet som fulltime iværksætter med Freeway som partner.
3 år senere ønskede jeg at sælge mere til kunderne end bare magasiner, og valget faldt på bøger. Jeg tænke, at dem der købte iForm nok også gerne ville købe bøger om sundhed og slankekure, dem der købte Alt om Haven var nok også interesseret i havebøger osv. Jeg ville gerne sælge bøgerne via en eller anden form for medlemskab, men alle jeg kendte hadede de gammeldags bogklubber med deres bindinger og “månedens bog”, som folk glemte at afbestille.
Skabelsen af Plusbog.dk og Plusbok AB
Jeg opfandt derfor en ny, moderne bogklub uden bindinger og uden “månedens bog” men hvor man skulle betale for at få adgang til de gode medlemstilbud. Danmarks første store fordelsklub, Plusbog.dk, var skabt. Konceptet var enkelt: Vi solgte bøgerne til under indkøbspris og tjente på medlemskabet.
I begyndelsen testede vi konstant konceptet, priserne, kommunikationen osv, og væksten var langsom. Efter halvandet år havde vi et koncept, som fungerede, og vi besluttede at bruge 2 mio. kroner på at profilere Plusbog.dk i en TV2-kampagne i primetime i de 3 bedste uger op til jul.
Den første reklame blev vist i pausen i Vild med dans finalen, og resultatet var mindblowing: Alle Freeways servere gik ned den lørdag aften, og de følgende 5 uger op til jul kunne vi slet ikke følge med, selvom vi arbejdede som sindssyge. Da vi kom til jul, var vi helt smadrede, men vi havde fået 13.000 nye medlemmer på 5 uger i Plusbog.dk og var flyvende! Det år modtog vi også Børsens Gazellepris for størst i vækst.
Året efter gentog vi kunststykket og brugte 2 mio, på TV2-kampagner for Plusbog.dk i Danmark samt et tilsvarende beløb på TV-kampagner i Sverige, hvor vi launchede Plusbok AB.
Eventyret sluttede og et nyt er i gang
I foråret 2017 fejrede jeg 10 års partnerskab med Freeway, blev hædret med en optagelse i Kraks Blå Bog, og havde opnået alt det jeg drømte om som iværksætter. Jeg solgte derfor Plusbog.dk og Plusbok AB, og stiftede i stedet SignUp Academy ApS sammen med min kone, Mette.
Med SignUp Academy lever vi det liv, som alle drømmer om: Vi beskæftiger os kun med det, som vi synes er sjovest, vi håndplukker de mest spændende opgaver, og vi arbejder kun det antal timer, som vi gider. Hvilket er ret mange, for vi synes, det er sjovt.
Andreas Dirksen – ekspert i abonnementsforretning
Siden jeg i 2017 solgte mine businesses, har jeg hjulpet mere end 500 virksomheder med at udvikle, optimere og skalere en abonnementsforretning, som for eksempel en fordelsklub. Jeg har også skrevet bestsellerbogen “Sign Up” om, hvordan du skaber en succesfuld abonnementsforretning, holder foredrag, tilbyder Workshop kurser og driver SignUp Academy.
Abonnement som forretningskoncept eksploderer i disse år, og potentialet er kæmpe stort. Næsten alle brancher og virksomheder vil på et eller andet tidspunkt opleve, at der skyder nye abonnementskoncepter op, som i større eller mindre grad revolutionerer branchen. Som virksomhedsejer skal du derfor tage stilling til, om du vil vente på at dette sker, eller om du vil være frontrunner, og være den som tager markedsandele og udfordrer de andre.
Vil du være reaktiv eller proaktiv?
Kontakt mig
Du kan få 1:1 sparring fra mig til, hvordan du udvikler, optimerer eller skalerer din forretning.
Eller jeg kan komme og køre workshops i din virksomhed med dit team, eller holde foredrag der inspirerer og formidler viden om hvad der skaber den succesfulde abonnementsforretning.
Skriv til mig og jeg giver dig et kald mht., hvordan jeg også kan hjælpe DIG til at få succes med din business!
De bedste hilsner fra Andreas Dirksen
Connect med mig på LinkedIn
Du kan se hele mit CV på min LinkedIn profil. Send mig gerne en invitation på LinkedIn – jeg vil gerne connecte med dig.
Skal jeg også hjælpe DIN business til at få succes?
Samarbejdspartnere
Blog
Converting Free Members into Paying Members
How do you convert free members into paying members? Free members can be found in most subscription businesses. It has become the standard in...
Allow Risk to Be Your Fuel
Allow risk to be your fuel! That is some statement. When I launched the membership club Plusbog.dk, we sold all the books for less than the...
Are you Creating Value for your Members?
A good question to regularly ask yourself is: "Am I creating value for my members?" Whether you run a subscription business or a transactional...