})(jQuery);

Dag 2: Vores mål: En super skalerbar forretning 🚀

Målet: En skalerbar forretning

Vores mål med den nye abonnementsforretning, som vi vil skabe og launche på 50 dage, er, at få en langt mere skalerbar forretning end vi har nu. I dag hjælper vi mange virksomheder med vores 1:1 ydelser:

  • Forløb med 1:1 rådgivning og sparring hvor vi hjælper med at skabe en succesfuld abonnementsforretning
  • Workshops med den enkelte virksomhed hvor vi sammen med dem udvikler eller videreudvikler forretningen
  • Business reviews, hvor vi analyserer og kommer med anbefalinger til optimering af en eksisterende abonnementsforretning

Hvad er en skalerbar forretning?

Grundlæggende er en skalerbar forretning en forretning, hvor du ved at investere flere ressourcer – f.eks. i form af manpower eller marketing – kan øge din omsætning. Det forudsætter således, at du ikke har nogle store flaskehalse eller barrierer for vækst.

Men vi tager begrebet “skalerbar forretning” til next level, fordi vi vil mere end blot at øge vores omsætning. Vi vil nemlig:

  • Hjælpe mange flere virksomheder og iværksættere uden at ansætte tilsvarende flere medarbejdere
  • Øge omsætningen uden at øge vores omkostninger tilsvarende – og dermed få en mere profitabel forretning
  • Få en stor grad af “automatisk indkomst”, så vi ikke skal starte fra nul hver måned med at skabe salg og indtægter

Sådan er det ikke i dag, hvor vi hjælper én virksomhed eller én person af gangen. Det er ikke en særlig skalerbar forretning, for hver gang vi får en ny kunde, skal vi bruge tilsvarende mere tid. Det betyder, at hvis vi øger vores omsætning, så øger vi også vores omkostninger tilsvarende. Vi løber med andre ord tør for tid, hvis vi vil hjælpe flere. Det er et klassisk problem i en forretning, der lever af at sælge sin viden, men også et problem i andre typer forretning.

Vi ønsker ikke fremadrettet blot at drive en traditionel konsulentforretning med 1:1 ydelser, men at skabe en mere skalerbar og sjovere forretning ?

Skalerbar forretning i 3 dimensioner

Vores kommende nye abonnementsforretning skal være skalerbar på 3 måder:

  • Uanset om vi hjælper 10 eller 1.000 virksomheder, skal vi kunne gøre det med omtrent de samme ressourcer
  • Forretningen skal være nem at kopiere til udlandet, både til Norge hvor vi i forvejen driver virksomhed, og worldwide til mange flere lande – vi tænker STORT!
  • Vores ydelser skal både kunne sælges som enkeltsalg og via abonnement, for at maksimere den samlede omsætning

Det kalder vi en “super skalerbar forretning”, for målet er ikke blot at få en større forretning, men også at få en markant bedre forretning ? Måske er det også DIT mål?

Vores mål om super skalerbarhed

Målet med den nye abonnementsforretning er konkret, at 40% af vores samlede forretning skal være “super skalerbar”, således som det er defineret ovenfor. Og målet skal være nået inden udgangen af 2022.

Det er et meget ambitiøst mål, men vi har allerede hjulpet mange andre virksomheder med at få en skalerbar forretning. Nu vil vi med denne 50 dages challenge hjælpe os selv med at skabe skalerbarhed, og til dette formål er et abonnementskoncept genialt!

Hvordan vil vi gøre det?

Det kan du følge med i her på vores 50 dages challenge. Vi har nogen idéer, som vi glæder os til at dele med dig! ?

De bedste hilsner fra Mette og Andreas
Piloter på SignUP challenge-teamet

Følg med

Vil du følge med i vores 50 dages challenge ? ? Vi laver opslag 5-6 gange om ugen. Tilmeld dig og få en mail, når der er opdateringer. Du kan se alle opslagene her.

Ud over disse opdateringer accepterer du alene at modtage nyhedsbrevet om abonnement og tilbud fra SignUp Academy og vores partnere.

Skrevet af Andreas Dirksen

skaber succesfulde abonnements forretninger

23. marts 2022

Måske dette også kunne interessere dig…