})(jQuery);

Sådan sælger du din viden i en medlemsklub

Vi taler med rigtig mange, som gerne vil sælge deres viden i en medlemsklub, men som ikke ved, hvordan de skal gribe det an. 

Hvis du har det sådan, er du bestemt ikke den eneste.

Mange har udelukkende deres viden i hovedet, og de har svært ved at forestille sig, at den viden og de kompetencer, som de typisk sælger via 1:1 sparring eller længere forløb, kan “kommes på flaske”. De synes måske ligefrem, at det er urealistisk at tilbyde deres viden på en måde, hvor folk har adgang til den 24/7, uden at man skal bruge en masse tid på det. Så de spørger: Kan man det?

Svaret er enkelt: Selvfølgelig kan man det – vi gør det selv 

Det handler selvfølgelig om, hvad det er, du gerne vil i din forretning. Ønsker du at få frigivet tid i hverdagen, så du ikke er afhængig af dine sparsomme ressourcer, kan en abonnementsforretning eller medlemsklub være det helt rigtige for dig. Kan du derimod godt lide den dybe interaktion, hvor du arbejder koncentreret med en bestemt person eller forretning gennem længere tid, så er det ikke en medlemsklub, du skal overveje.

Du skal starte med at finde ud af, hvad det er folk altid efterspørger. Hvilke spørgsmål stiller dine kunder næsten altid, når du har kontakt med dem? Hvis du sælger din viden som konsulent, vel at mærke.

Meget af det, de spørger om, vil sandsynligvis være det samme for alle. Hvis du samler disse “FAQ”, vil du kunne se et mønster, og det er DET, du skal lave skalerbart. Alt efter hvilken kundetype du retter dig mod og hvilken viden, du vil videreformidle, skal du vurdere, hvordan du kan give din viden videre, uden du selv er inde over. 

Hvordan gør jeg?

Der er flere forskellige måder, hvorpå du kan videreformidle viden:

Platform med content.

Du kan lave en platform med content. Her kan du tilbyde viden on demand, hvor medlemmet selv bestemmer, hvornår man vil tilegne sig viden. På platformen kan du lægge “How to” videoer, kursusmateriale, lister, artikler, podcasts osv. Når du lægger din viden på en platform, hvor den er nem at gå til, hvor det er nemt at finde rundt og dermed nemt at finde lige præcis den viden, man har brug for, har det i sig selv en værdi. Den værdi er der MANGE, der gerne vil betale for. Det er nemt at starte op – der findes mange forskellige platforme, hvor det næsten er plug & play for dig.

Selvfølgelig kan det godt være, at dine medlemmer kan google sig til denne viden, men du ved ligeså godt som jeg, at det er uoverskueligt med de flere millioner hits, man får, hvis man googler et almindeligt emne. Tilbyder du derimod et overskueligt bibliotek, hvor man hurtigt kan finde det, man har brug for, tilbyder du dine kunder 2 vigtige ting:

  1. sikkerhed for, at den viden de finder er korrekt, 
  2. frigivelse af en vigtig ressource hos dine kunder, nemlig tid.

Du skal dog huske, at for at skabe loyalitet hos dine medlemmer, skal du tilføje ny viden jævnligt. Nye kurser, nye podcasts, nye artikler eller hvad det er, du tilbyder.

Online community

Noget andet, du kan gøre, er at lave et online community. Tilbyder du et community, ligger værdien i, at man som medlem får både viden og netværk. Hvis du tilbyder online kurser eller forløb, kan du gøre det i hold, hvor du hjælper med specifikke ting. Det kan være alt fra et længere vægttabsforløb til et tema på en ugentlig live om at gamification. Du samler en gruppe mennesker, der gerne vil vide noget om et specifikt emne og giver dem denne viden nemt og effektivt.

Mange har stor glæde af community formen, især hvis du henvender dig til gul kundetype, der kan lide at være i en gruppe, hvor man hjælper og sparrer med hinanden. De har også stor glæde af fx ugentlige lives, hvor de kan stille spørgsmål og blive inspireret. 

Andre har hverken tid eller lyst til at sidde sammen med andre. Især blå kundetype synes, det er ineffektivt og ligegyldigt og vil langt hellere have din viden 1:1 eller on demand. 

Netværk, events og fysiske møder

Du kan også tilbyde din viden i en medlemsklub, hvor du arrangerer fysiske events, netværk eller lignende. Her er du afhængig af de fysiske rammer, og det er ikke skalerbart og frit tilgængeligt, som det er tilfældet med en platform eller et online community. Men måske giver det mening for dig og ikke mindst dine kunder at tilbyde et abonnement, hvor man får fysisk adgang til din viden og ekspertise.

Kombination

Mange vælger at kombinere en contentplatform med et community og eller fysiske meetups. De laver fx online kurser, hvor der er ugentlige live Q&A eller Live Chat, så man får mulighed for at stille spørgsmål til den on demand viden, man har adgang til. Man kan også tilbyde et online “åbent hus”, hvor ens medlemmer kan komme forbi enten enkeltvis eller i samlet flok. Det giver stor værdi, og det er et godt supplement til dit indhold, at man har mulighed for at stille spørgsmål til det. Det er der mange, som efterspørger.

“Det lyder ret uoverskueligt.”

Synes du, det virker svært og uoverkommeligt at lave indhold til en content platform? Du kan gøre det nemt for dig selv. Hvis du afholder kurser eller tema-lives online eller på Facebook, kan du begynde at optage dem. (Selvfølgelig i overenstemmelse med GDPR-regler, hvis man kan se, hvem der deltager.) Optagelsen lægger du ind som content på platformen. På denne måde er det ikke uoverskueligt at skabe en masse content, fordi du gør det hen ad vejen. Det var det vi selv gjorde, da vi startede med SignUp Club for en del år siden. Senere kan du lave nye optagelser, hvis der er behov for at ændre på konceptet, men så har du allerede en god base, du kan bygge videre på.

En klub driver ikke sig selv

Når du laver en medlemsklub med viden, skal du være opmærksom på, at det ikke er nok bare at lægge viden ind på en platform og tro, at den driver sig selv. Du er nødt til at være til stede. Du skal være synlig og i en vis grad også tilgængelig. Tilgængelighed betyder ikke nødvendigvis, at det er DIG, kunderne får fat i hver gang de ringer eller skriver. Med tilgængelig mener jeg, at du skal være personlig. Du skal stå som afsender af dine automationmails. Du skal stå som afsender af opslag på sociale medier. Du skal være med på eventuelle lives. Hvis I er flere om at drive en medlemsklub, er det en god idé, at mindst en af jer jævnligt deltager, hvis I sender live. Det er så vigtigt, at medlemmerne får en relation til dig og din forretning. De lange og dybe relationer er en af grundstene i en medlemsklub!

Du kan også lave meetups inden for det område, hvor du er ekspert. Mange kan godt lide netværk, hvor de mødes med andre ligesindede og taler om særlige emner. Hvis du faciliterer meetups for dine medlemmer, skaber du et stærkt incitament for at de både melder sig ind i din medlemsklub og bliver hængende.

Hvad skal jeg vælge i min medlemsklub?

Hvordan du skal formidle viden i lige præcis DIN medlemsklub kommer an på 3 ting:

  1. Hvilken type viden tilbyder du?
  2. Hvordan vil du videreformidle den?
  3. Og det vigtigste: Hvad ønsker dine potentielle medlemmer?

Du skal overveje, om den viden du tilbyder, egner sig til at blive optaget og givet videre på en online platform, eller om du skal formidle den på en anden måde. Der er forskel på at tilbyde ledersparring, revision, cykeltræning eller vægttab.

Du skal også overveje, hvad du selv ønsker. Hvis ikke du kan se dig selv drive et community, så lad være. Det vil dræne dig for energi, hvis du binder dig selv til at gøre noget hver uge året rundt, som du dybest set ikke har lyst til. Hvis det er et community, dine kunder ønsker, skal du overveje enten at rette dig mod en anden kundetype, ændre på indholdet i din medlemsklub eller måske helt droppe idéen om en medlemsklub.

Sidst men ikke mindst skal du selvfølgelig lytte til, hvad vil dine kunder gerne have. Du er nødt til at tage dine kunder alvorligt, for det er dem, der betaler de løbende, automatiske månedlige ydelser for at få adgang til din viden. Lyt og få feedback fra dine kunder, så kan du bygge en rigtig stærk platform op, hvor du kan sælge din viden på abonnement.

Skab en succesfuld medlemsklub 

Vil du skabe en succesfuld medlemsklub, kan vi hjælpe dig i SignUp Academy.

For dig der ønsker at udvikle en medlemsklub:

  • 1:1 CREATE
    Vi kan målrette et rådgivnings- og sparringsforløb til din forretning. Her hjælper vi dig med at udvikle din medlemsklub fra idé til launch, uden at du begår de fejl, som de fleste laver.

For dig der allerede har en medlemsklub og ønsker at optimere, videreudvikle og skalere den:

  • 1:1 SCALE
    I vores skræddersyede rådgivnings- og sparringsforløb, der er målrettet din forretning hjælper vi dig med at løfte din forretning til next level.
  • Business Review
    I en 360 grader gennemgang af din medlemsklub med udgangspunkt i de best-practices, finder vi forbedringspunkter og gennemgår dem med dig, så du ved, hvordan du implementerer dem. 

Læs også Andreas Dirksens bestsellerbog “Sign UP – sådan skaber du en succesfuld abonnementsforretning”

Kontakt os her for mere info

Måske dette også kunne interessere dig…