Retningslinjer på Facebook

LÆS HER, HVILKE REGLER DER GÆLDER FOR VORES FB-GRUPPER

Du kan anmode om optagelse i vores lukkede grupper på Facebook. Dine spørgsmål bliver besvaret af Andreas Dirksen og Mette Fruensgaard samt repræsentanter for vores virksomhed. For medlemskab er det en forudsætning, at du følger nedenstående guide og læser retningslinjerne for vores grupper.

Grupperne holder en positiv stemning, og medlemmerne svarer hinanden i en god tone og med respekt for, at der er plads til forskellighed. Medlemmer, der ikke respekterer dette, bliver lukket ud igen. 

ADMINISTRATORER

Andreas Dirksen og Mette Fruensgaard, stiftere af SignUp Academy ApS. Kontakt contact@signupacademy.com hvis du har spørgsmål eller kommentar til, hvordan gruppen fungerer.

RETNINGSLINJER

1) Brug kun egne billeder. Lav beskrivende opslag. Du må gerne dele dine egne billeder men ikke andres billeder fra bøger, blogs, screenshots, hjemmesider på grund af regler om ophavsret.

2) Ingen køb/salg.  Vi tillader ikke køb og salg af nogen art.

3) Gruppen er reklamefri. Vi tillader ikke direkte eller indirekte reklameaktivitet. Gruppen er dermed ikke en platform til at hente medlemmer til andre grupper, til en blog, Instagram, YouTube eller hjemmesider.

4) Vær venlig, hjælpsom og positiv. Negative eller hadefulde opslag eller kommentar slettes og kan lede til blokering fra gruppen. Vi tillader ikke mobning. Kritiske relevante opslag hilser vi velkomne.

5) Hjælp administratorerne ved at anmelde opslag. Anmeld opslag og tråde/kommentarer, som ikke overholder reglerne. Administratorer og ordstyrere kan til enhver tid blokere medlemmer, som ikke overholder reglerne. Vi “lukker” tråde, som kører i ring.

Du er altid velkommen til at sende en mail til contact@signupacademy.com, hvis du finder bekymrende opslag eller kommentarer.

GENFIND OPSLAG

Ønsker du at genfinde tidligere opslag om et specifikt emne, brug da “søgefeltet” (den lille lup) og skriv dit søgeord.

BEMÆRK

Ovenstående er egne interne retningslinjer. Gruppen følger Facebooks officielle regler, som du finder på Facebook.