Abonnementsmodeller har vundet indpas i stort set alle brancher, men særligt SaaS-virksomheder har taget modellen til sig. Abonnementsmodeller i SaaS giver forudsigelig indtjening, tættere kunderelationer og mulighed for skalering. Men hvilken abonnementsmodel skal du vælge og hvorfor?
Nedenfor ser jeg på de mest udbredte modeller, deres fordele og ulemper, og hvordan du vælger den rigtige tilgang for netop din forretning.
Den klassiske faste pris
Den faste pris-model (flat-rate) er enkel: Én pris, ét produkt, ét abonnement.
Fordele:
- Let at forstå for kunden.
- Nemt at administrere.
- Skalerbart uden komplekse prismodeller.
Ulemper:
- Passer sjældent til både små og store kunder.
- Risiko for under- eller overlevering af værdi.
- Kan virke forældet nu, hvor alle vil have fleksibilitet
Denne model fungerer godt for produkter med ét klart formål og en homogen målgruppe, fx projektstyringsværktøjer eller e-signaturplatforme.
Pris efter brug
Usage-based eller pay-as-you-go-modellen lader kunderne betale ud fra faktisk forbrug, fx antal API-kald, brugte gigabyte eller sendte e-mails.
Fordele:
- Kunderne betaler kun for det, de bruger.
- Godt match mellem værdi og pris.
- Lav barriere for opstart.
Ulemper:
- Svært at forudsige indtjening.
- Kunder kan blive bekymrede for uforudsigelige regninger.
Denne model egner sig godt til tekniske produkter med stor variation i brug, fx hosting, AI-services eller dataanalyseplatforme.
Tiered pricing – trinbaseret prissætning
Her får kunderne forskellige pakker med stigende funktioner og priser, typisk delt op i 3–4 niveauer som “Basic”, “Pro”, “Enterprise”.
Fordele:
- Appellerer til flere segmenter.
- Giver mulighed for opgradering.
- Overskuelig struktur for salgsarbejdet.
Ulemper:
- Risiko for forvirring og dermed manglende salg, hvis forskellen mellem pakkerne er uklar.
- Kræver tydelig segmentering og UX-arbejde.
Denne model er populær og effektiv, særligt for værktøjer, der kan vokse med kunden, som CRM, regnskabssoftware eller læringsplatforme.
Freemium: Gratis adgang med premium-muligheder
Freemium-modellen tilbyder et gratis produkt med begrænsede funktioner og mulighed for opgradering.
Fordele:
- Tiltrækker mange brugere hurtigt.
- Effektiv vej til produkt-market fit.
- Lav friktion for onboarding.
Ulemper:
- Risiko for lav konvertering til betalende brugere.
- Kan tiltrække ikke-ideelle brugere.
- Ressourcekrævende at supportere gratisbrugere.
Velegnet til virale produkter, hvor volumen er afgørende, fx værktøjer til samarbejde, noter eller simple automations.
Pris pr. bruger
Denne model kræver betaling pr. aktiv bruger, typisk pr. måned.
Fordele:
- Nem at forstå og administrere.
- Skalerer naturligt med kundens vækst.
- Kunder betaler i takt med deres behov.
Ulemper:
- Risiko for churn ved lav aktivitet.
- Ufordelagtig hvis flere bruger samme login (medmindre man har adgangskontrol).
God til B2B-software hvor antallet af brugere afspejler værdien, fx HR-systemer, helpdesks eller team-samarbejdsværktøjer.
Sådan vælger du den rigtige model
Når du skal vælge model, bør du stille dig selv disse spørgsmål:
- Hvordan bruger kunderne dit produkt? Er det jævnt eller svingende?
- Har du én målgruppe eller flere segmenter?
- Er din vigtigste konkurrencefordel pris, funktionalitet eller skalerbarhed?
- Ønsker du at tiltrække bredt eller gå målrettet efter bestemte virksomheder?
Ofte giver det mening at starte simpelt og derefter tilpasse eller kombinere modeller, fx en freemium-model med mulighed for at betale pr. bruger. Hvis blot du er opmærksom på de ulemper, de enkelte modeller har, handler det ofte bare om at komme igang.
Fremtidens modeller
Nye trends som AI og automatisering åbner op for endnu mere dynamiske prismodeller, fx output-baseret prissætning, performance-baserede abonnementer og fleksible credits– eller pointsystemer.
Det vigtigste er dog stadig det samme: Din abonnementsmodel skal understøtte din kerneværdi, og gøre det nemt for dine kunder at blive, vokse og betale.
Har du brug for sparring om din abonnementsmodel? Hos SignUp Academy arbejder vi hver dag med at udvikle, optimere og skalere abonnementsforretninger. Vi hjælper dig gerne med at finde den model, der passer bedst til din forretning.
Brug vores kontaktformular eller giv os et kald: 📞 31 13 95 80.