Medlemskab af en abonnementsklub er blevet en integreret del af vores forbrugeradfærd, hvilket ændrer måden, vi køber og forbruger produkter og tjenester på. Fra bøger, måltidskasser og skønhedsprodukter til vin, smykker og gadgets tilbyder abonnementsklubber forbrugerne en unik og bekvem mulighed for at udforske og nyde et væld af varer.
Også viden er det gennem de senere år blevet almindeligt at tilbyde i abonnementsklubber. Det kan handle om alt fra huslige gøremål af enhver art, viden om ledelse, uddannelse eller lign. til netværk.
Hvad er en abonnementsklub?
En abonnementsklub er en service, hvor kunder betaler et fast beløb – oftest månedligt eller årligt – for at modtage en en service, ydelse eller en boks eller pakke med varer.
Viden og service tilbydes ofte i et bibliotek eller som online kurser. Boksene indeholder enten overraskelser, nøje udvalgte af klubben baseret på kundens præferencer, eller på forhånd bestemte produkter, som kunden forventer at modtage regelmæssigt.
Kontakt os gerne for 10 min. gratis og uforpligtende 1:1 sparring på din idé eller din abonnementsklub.
Fordele ved abonnementsklubber:
Nogle abonnementsklubber giver forbrugerne mulighed for at gå på opdagelse og finde ny viden eller produkter, de ellers ikke ville have stødt på. Inspiration i hverdagen, hvad enten det er på arbejdet eller i fritiden, er ofte det man finder i en abonnementsklub.
En anden stor fordel ved abonnementsklubber er bekvemmelighed. Du behøver ikke at huske på, hvilken type kaffe, kosttilskud eller luftfiltre, du købte sidst. Og du behøver ikke beslutte, hvad du skal købe ind til middag. Du får simpelthen varerne leveret direkte til din dør med det interval, der passer dig.
Nogle abonnementsklubber tilbyder produkter til en lavere pris end detailprisen, hvilket giver kunderne værdi for pengene. Rabatter, gode tilbud eller store besparelser tiltaler mange – især i en tid med global, økonomisk usikkerhed.
Mange abonnementsklubber tilpasser desuden deres bokse baseret på kundens præferencer, hvilket giver en mere skræddersyet oplevelse. Og nogle tilbyder en eksklusivitet, hvor man kun kan få netop denne viden eller særlige produkt, i præcis denne abonnementsklub.
Udfordringer ved en abonnementsklub
Der er også udfordringer ved at drive eller være medlem af en abonnementsklub. Nogle kritikere argumenterer for, at abonnementsklubber kan føre til overforbrug, da kunderne modtager varer, de måske ikke nødvendigvis behøver. Andre modsiger dette argument, fordi man gennem en abonnementsklub netop kan levere præcis den mængde eller særlige produkt, som kunden har brug for.
Netop fordi abonnementsklubben kan indkøbe store mængde og tilpasse dem til det enkelte medlem, kan faren for overforbrug reduceres. Det kan dog være en logistisk udfordring, som kræver særlig indsigt.
Med regelmæssige leverancer opstår der også jævnligt bekymring blandt potentielle abonnenenter om overdreven emballageforbrug og dets miljøpåvirkning. Denne bekymring bør man imødegå i en abonnementsklub. Både ved at undgå overforbrug af emballage og ved at tage hånd om og svare på bekymringen.
Kontakt os gerne for 10 min. gratis og uforpligtende 1:1 sparring på din idé eller din abonnementsklub.
Eksempler på populære abonnementsklubber:
- Måltidskasser: Friske råvarer og opskrifter leveret lige til døren, klar til madlavning har i mange år været en af de mest populære abonnementsklubber
- Skønhed: Kosmetik, hudplejeprodukter og andre skønhedsartikler udvalgt baseret på personlige præferencer.
- Kæledyr: Overraskelsesbokse med godbidder og legetøj til kæledyr er stadig meget populære.
- Adgangsabonnementer: Der findes efterhånden hundredetusindvis af forskellige typer adgangsabonnement, hvor du som medlem af en abonnementsklub får adgang til enten viden, rabat eller eksklusivt indhold af enhver art.
Abonnementsklubber er for alle
Abonnementsklubber har ændret landskabet for både detailhandel og servicebranchen ved at tilbyde en unik kombination af bekvemmelighed, opdagelse, viden og personalisering. De dukker op overalt, og det er ikke kun almindelige forbruger, der har taget dem til sig. Også i business verdenen og inden for det offentlige, finder man flere og flere abonnementsklubber. Mens modellen har sine udfordringer, er det tydeligt, at den moderne forbruger værdsætter de mange fordele, som en abonnementsklub bringer.
Få 10 minutters gratis 1:1 sparring
Kan din abonnementsklub klare et eftersyn? Få 10 minutter uforpligtende sparring om din abonnementsidé eller abonnementsklub. 👍🏼